Forsinkelse i studiet

Hvis du bliver forsinket

Er du bagud med for mange fag, falder du for progressionsreglerne eller bliver du gravid, så vil du kunne søge om at få et individuelt forløb.

Studienævnet har mulighed for at dispensere til et individuelt tilrettelagt studieforløb for studerende, der på grund af særlige forhold ikke kan følge uddannelsen, som den er planlagt. Du kan tale med studievejlederne herom. De hjælper dig også med at udarbejde et forslag til et forløb.

På individuelt forløb skal du huske

  • selv at tilmelde dig den undervisning, der er aftalt ifølge planen. Dette gør du på selvbetjeningen. Du bliver holdsat af studieadministrationen, og det fremgår af selvbetjeningen hvilket hold, du er på. Kontakt studieadministrationen, hvis du har et særligt ønske om holdplacering. Er du i tvivl, så spørg studiekontoret, inden du tilmelder dig.
  • at give besked til studiekontoret hvis du ikke følger det, der er aftalt.
  • at være særlig opmærksom på at blive registreret ved den obligatoriske undervisning.