Forskningsår

Forskningsår

Hvis du læser enten Medicin eller Odontologi, har du mulighed for at tage et Forskningsår.

Et Forskningsår er en unik mulighed for at dykke dybere ned i et emne og komme tættere på forskere og forskerverdenen. Hvis du får blod på tanden for forskerlivet, kan du senere udvide med en Kandidat ph.d.

Hvis du overvejer at tage et Forskningsår, kan du nedenfor finde mere information omkring, hvad du skal gøre, og hvem du skal tage kontakt til.

Forskningsår, orlov og bindende tilmeldinger

Søger du om indskrivning på Forskningsåret, skal du være opmærksom på følgende:

Der er to årlige ansøgningsrunder, og du kan påbegynde dit forskningsår enten 1. februar eller 1. september, så det følger semestrene på din uddannelse.
For at du kan påbegynde dit forskningsår, skal følgende punkter være opfyldt:

  1. Du ansøger om indskrivning på forskningsår på Forskeruddannelsen inden for fristen - læs mere om ansøgning her.
  2. Du skal tilmelde dig undervisningen for det kommende semester som alle andre. Du holdsættes dog ikke, før HE Studier ved, om du indskrives som forskningsårsstuderende eller ej.
  3. Du får a) tilsagn om indskrivning på forskningsår eller b) afslag og herefter holdsættes du på dit semester.
  4. Du søger om orlov efter tilsagn om indskrivning via mit.au.dk. Læs mere om Vejledning om orlov her.  
  5. Efter din orlov er bevilget, bortfalder tilmeldingerne på din uddannelse

Alle disse trin skal falde på plads inden påbegyndelse af det semester, hvor dit forskningsår starter.

FAQ - Forskningsår

Q. Jeg er blevet indskrevet som forskningsårsstuderende og skal søge orlov på Studieselvbetjeningen STADS. Hvornår skal jeg det, og i hvilket tidsrum skal jeg søge orlov? Hvad er det, jeg søger orlov fra?

A. Det er korrekt, at du skal søge orlov. Du skal søge, så snart du modtager tilsagn om indskrivning på forskeruddannelsen. Ved ansøgning om orlov vedlægger du dokumentation for indskrivning på forskningsåret. Her er det automatisk genererede svar, som du modtager i en mail, tilstrækkeligt. Er du blevet indskrevet som forskningsårsstuderende på et andet dansk universitet gælder det samme: Du skal vedlægge det indskrivningsbrev, du har modtaget som dokumentation. Når du har orlov fra studiet, kan du ikke modtage SU, og du kan ikke deltage i prøver eller omprøver på din uddannelse. Læs mere om orlov her.


Q. Skal jeg selv tilmelde mig når jeg skal begynde igen på universitetet. 

A. Ja, du skal selv tilmelde dig undervisningen i tidsrummene 1.-7. november for undervisning i forårssemesteret og 1.-7. maj for undervisning i efterårssemesteret. 


Q. Jeg har søgt om indskrivning på et Forskningsår til næste semester, men jeg ved endnu ikke, om jeg har fået bevilling til det. Jeg er tilmeldt undervisningen næste semester, men jeg håber på, at jeg ikke skal deltage i det. Hvornår kan/skal jeg søge orlov fra studiet?

A. Det er rigtigt, at du er tilmeldt undervisningen for næste semester, selvom du søger om indskrivning på et Forskningsår. Så snart du får bekræftet din indskrivning på Forskningsåret, går du på Studieselvbetjeningen (STADS) og søger orlov, som kan blive bevilliget dags dato. Bemærk dog, at orlov ikke kan søges med tilbagevirkende kraft. HE Studier sørger for, at du afmeldes undervisning og eksamen.

 Q. Min forskningsårsopgave vil jeg også gerne anvende som speciale. Hvordan sikrer jeg, at det formelle er i orden omkring det? 

A. Har du læst alt det, der står på denne side på Studieportalen om Specialeopgaven. ?


Q. Hvor kan jeg finde formkravene til forskningsårsrapporten? Det er fx gået op for mig, at der skal forfattes et appendiks.

A. Denne guide findes på Forskeruddannelsens hjemmeside, og vi regner med, at den kan svare på dine spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål, skal du kontakte Forskeruddannelsen eller læse mere på Forskeruddannelsens hjemmeside.


Q. Hvornår skal opgaven indsendes til universitetet? 

A. Når du udfylder specialekontrakten, skal du anvende samme dato for aflevering af specialet som dato for aflevering af forskningsårsrapporten.


Q. Hvem kan jeg skrive til, hvis jeg stadig har spørgsmål?

A. Du kan kontakte Forskeruddannelsen pr. mail eller læse mere på deres hjemmeside.