Mentorordning - Medicin

Mentorordningen på Medicin

Den grundlæggende tanke bag Mentorordningen på Medicin er, at medicinstuderende på både bacheloren og kandidaten kan modtage hjælp og vejledning om livet som studerende i form af gode råd og erfaringsudveksling fra en ældre studerende eller en yngre læge.  

Som bachelorstuderende får man en kandidatstuderende som mentor, og som kandidatstuderende får man en yngre læge som mentor. Derudover tilbydes også mentorgrupper for forskningsårsstuderende med en tidligere forskningsårsstuderende som mentor.

Mentorerne skal således supplere instruktorernes, tutorernes og studievejledningens indsats med at sikre et godt studiemiljø. Mentorordningen skal med andre ord ses som en del af den samlede vifte af initiativer for at sikre et godt studiemiljø og fastholde og motivere de studerende.

432719 / i40