Udmeldelse

Udmeldelse af din uddannelse

Vil du udmeldes fra din uddannelse?

  • Hvis du ønsker at afbryde dit studie uden at færdiggøre det, er det vigtigt, at du først læser den følgende vejledning.

Tilbud om en vejledningssamtale

  • Aarhus Universitet anbefaler, at du inden du udmelder dig, kontakter en studievejleder til en uforpligtende snak om dine tanker og overvejelser omkring din udmeldelse.

FORHOLD DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ

Har du undervisnings-og eksamenstilmeldinger?

Ved udmeldelse annulleres eventuelle undervisnings- og eksamenstilmeldinger automatisk. Hvis du vil deltage i en tilmeldt eksamen, eller hvis du allerede har gennemført eksamen men afventer karakteren, skal du vente med at udmelde dig, til du har fået din karakter på Studieselvbetjeningen (STADS).

Hvis du ønsker optagelse på ny på samme uddannelse

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for optagelse/indskrivning på ny. Optagelse på samme uddannelse kan tidligst finde sted 5 mdr. efter udmeldelse jf. § 36, stk. 4 i adgangsbekendtgørelsen.

Hvis du udmelder dig fra en bacheloruddannelse, inden du har bestået det første år på uddannelsen, eller inden du har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år af den uddannelse, du ønsker genindskrivning på jævnfør den nyeste relevante studieordning, kan du ikke blive genindskrevet på uddannelsen. I stedet skal du på ny søge om at blive optaget via KOT.

Dine muligheder for at blive genindskrevet på uddannelsen afhænger af en række faktorer: f.eks. skal der være en ledig studieplads på uddannelsen, og du må ikke have opbrugt alle dine eksamensforsøg.

Hvis du kan genindskrives på uddannelsen, indskrives du på den nyeste studieordning, hvilket kan medføre at du måske ikke kan få fuld merit for alle de fag, du har bestået på uddannelsen, inden du meldte dig ud.

Du udmeldes fra alle dine fuldtidsuddannelser

Når du udmelder dig, skal du være opmærksom på, at du også udmelder dig fra eventuelle meritfag/gæstefag, som du følger - både Aarhus Universitet men også andre universiteter.

Du har afsluttet din bacheloruddannelse

Hvis du har afsluttet din bacheloruddannelse og ikke søgt om optagelse på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet, udmelder vi dig automatisk fra uddannelsen.

Hvordan kan jeg udmelde mig?

Udmeldelse kan ikke ske med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at du skal ansøge om udmeldelse den dag, du ønsker at blive udmeldt fra.

Mangler du dine login-oplysninger til Studieselvbetjeningen (STADS)kan du finde hjælp her
Når du er logget ind, skal du under menuen 'Indskrivning mv.' vælge 'Udmeldelse'.
Når din udmeldelse er godkendt, modtager du en bekræftelse pr. brev.

426614 / i40