Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Videnskabsstudier Fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen
Hvad betyder den for dig?

Universitetsledelsen har besluttet sig for en model for fremdriftsreform II på Aarhus Universitet. De nye regler træder i kraft pr. 1. september 2016 og gælder for alle bachelor- og kandidatstuderende samt civilingeniører på Science and Technology, mens diplomingeniører først inkluderes i efteråret 2017. Fremdriftsreformen lægger fortsat op til, at du som studerende skal studere på fuld tid og afslutte din uddannelse inden for den normerede studietid.

For sommereksamen 2016 gælder alle tilmeldinger og dispensationer, og du vil blive administrativt tilmeldt både ordinær- og reeksamen. Dette gælder også for fag tilmeldt under Summer University. Ligeledes vil dine kursustilmeldinger til efteråret 2016 være bindende.

Modellen indeholder regler, der gælder for hele Aarhus Universitet og regler, der kun gælder for Science and Technology. Bemærk at reglerne udelukkende er gældende for studerende på fuldtidsstudier, og ikke gælder for studerende på professionsbachelorer.

Du vil løbende kunne holde dig orienteret på denne side samt under nyheder på din studieportal, i nyhedsbreve og i kommende orienteringsmails fra studieadministrationen på ST.

Du kan læse det overordnede regelsæt for AU her.


Maksimale studietider

Med den nye fremdriftsreform indføres der maksimale studietider for alle studerende. Vær derfor opmærksom på reglerne vedrørende maksimal studietid, når du fremadrettet til- og afmelder dig kurser. De nye regler for maksimal studietid betyder følgende:

For bachelorstuderende

For alle nye studerende, der påbegynder deres bacheloruddannelse den 1. september 2016, vil den maksimale studietid være uddannelsens normerede studietid (normalt 3 år) + ½ år. 

Den maksimal studietid er således kun relevant, hvis du som studerende ikke afslutter din uddannelse inden for den normerede studietid på 3 år. 

For kandidatstuderende

For alle nye studerende, der påbegynder deres kandidatuddannelse den 1. september 2016, vil den maksimale studietid være uddannelsens normerede studietid (normalt 2 år) + ½ år

Den maksimale studietid er således kun relevant, hvis du som studerende ikke afslutter din uddannelse inden for den normerede studietid på 2 år.

Bemærk: Konsekvenserne af ikke at leve op til den maksimale studietid - både som bachelor- og kandidatstuderende - vil være, at man bliver udmeldt af sit studium.

Overgangsordning

Som led i udrulningen af Studiefremdriftsreformen har Aarhus Universitet indført nye regler for, hvornår du senest skal have afsluttet din uddannelse.

Fra den 1. september 2016 har alle studerende på Aarhus Universitet som udgangspunkt et halvt år ud over uddannelsens normerede studietid til at fuldføre uddannelsen. Reglerne for, hvornår du senest skal have afsluttet din uddannelse, findes i studieordningen for din uddannelse. Find din studieordning her.

Har du påbegyndt din uddannelse før 1. september 2016, er der etableret en overgangsordning for dig, så du har mulighed for at afslutte den resterende del af din uddannelse ud fra en studieindsats på fuld tid. Dermed bliver du også omfattet af reglerne for, hvornår du senest skal have afsluttet din uddannelse.

Sådan beregner vi din afslutningsdato

Din seneste afslutningsdato er beregnet på baggrund af din resterende normerede studietid opgjort pr. 15. september 2016. Studietiden er opgjort i ECTS, og de ECTS, du mangler på din uddannelse, udgør din resterende normerede studietid omregnet til antal semestre. Hvis du ikke består dine resterende ECTS på normeret tid, har du yderligere et halvt år til at gennemføre din uddannelse. Det halve år svarer til et semester inklusiv eksamen og eventuel reeksamen. I opgørelsen runder vi dine manglende ECTS op til hele semestre.

Bacheloruddannelser normeret til 180 ECTS:

Optjent ECTS

 

Manglende semestre

Individuel maksimal studietid

Dato for maksimal studietid

0-30

6

6+1=7 semestre

1. marts 2020

31-60

5

5+1=6 semestre

1. sep. 2019

61-90

4

4+1=5 semestre

1. marts 2019

91-120

3

3+1=4 semestre

1. sep. 2018

221-150

2

2+1=3 semestre

1. marts 2018

151-180

1

1+1=2 semestre

1. sep. 2017

Kandidatuddannelser normeret til 120 ECTS:

Optjent ECTS

 

Manglende semestre

Individuel maksimal studietid

Dato for maksimal studietid

0-30

4

4+1=5 semestre

1. marts 2019

31-60

3

3+1=4 semestre

1. sep. 2018

61-90

2

2+1=3 semestre

1. marts 2018

91-120

1

1+1=2 semestre

1. sep. 2017

Du kan til enhver tid se din afslutningsdato på studenterselvbetjeningen. OBS: Se bort fra overskriften Anmodning om udmeldelse, da den blot er en administrativ titel, som ikke har noget med din maksimale studietid at gøre, med mindre du aktivt ønsker at afbryde din uddannelse før den fremtidige slutdato. Undgå derfor at ændre i felterne ”Ønsket udfyldelsesdato” og ”Kommentar” eller klikke ”Send anmodning”. 

Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke fuldfører din uddannelse inden for den seneste afslutningsdato, vil du blive udmeldt af uddannelsen. Du skal derfor selv sørge for at planlægge dit uddannelsesforløb, så det er muligt at gennemføre din uddannelse før afslutningsdatoen.

Mulighed for vejledning

Hvis du har spørgsmål til den seneste afslutningsdato, brug for hjælp til planlægning af dit studieforløb, eller hvis du mener, at du har behov for at søge en dispensation fra den seneste afslutningsdato, kan du kontakte din lokale studievejledning. Du kan finde kontaktinformationen på din studieportal under 'Studievejledning' -> 'Kontakt studievejledningen'. Du skal være opmærksom på, at det kun er muligt at få en dispensation fra den seneste afslutningsdato, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Du kan læse mere om mulighederne for dispensation og usædvanlige forhold på din studieportal under 'Studievejledning' -> 'Dispensationer'.

Studieaktivitetskrav

Fra 1. september 2016 vil det for alle studerende på Science and Technology være gældende, at man som minimum skal bestå 45 ECTS pr. studieår. Da førsteårsprøven har et omfang på 60 ECTS, bortfalder studieaktivitetskravet dog på bacheloruddannelsens første år.

Det er gældende, at alle studieforløb skal tilrettelægges således, at studerende som udgangspunkt skal have mulighed for at deltage tre gange i eksamensaktiviteter i tilmeldte kurser. Det betyder derfor også, at vælger du at ændre i dit studieforløb - f.eks. ved at afmelde eller flytte kurser - kan det medføre, at du frasiger dig retten til tre eksamensforsøg i det kursus, som du afmelder eller flytter.

Er du førsteårsstuderende, bortfalder din ret til tre eksamensforsøg, da du inden udgangen af første studieår skal bestå alle eksamensaktiviteter på uddannelsens første år.

Konsekvenserne af ikke at leve op til aktivitetskravet vil være, at man bliver udmeldt på sit studium. Studieaktivitetskravet vil blive indført for alle studerende fra 1. september 2016.

Speciale

Du vil i forbindelse med dit speciale blive administrativt tilmeldt til både den ordinære eksamen og eventuelt første og anden reeksamen uden mulighed for afmelding. Du skal derfor ikke selv tilmelde dig specialet som et kursus. Tilmeldingen bliver tilpasset, så det er muligt for dig at gennemføre tre eksamensforsøg i kandidatspecialet inden for rammerne af den maksimale studietid.

Når du er tilmeldt kandidatspecialet, kan et eventuelt 2. og 3. eksamensforsøg heller ikke afmeldes, men skal aflægges på baggrund af en revideret problemformulering i overensstemmelse med de bekendtgørelsesfastsatte regler herom. Du får tre måneders forlængelse til et ekstra eksamensforsøg. De tre måneders forlængelse starter dagen efter, at den foregående periode udløber. Er bedømmelsesfristen f.eks. oprindeligt 30. juni, så starter perioden tilknyttet det 2. eksamensforsøg den 1. juli og varer tre måneder frem. Inden for denne periode skal specialet afleveres og bedømmes.

Du kan stadig afslutte ikke-beståede kurser sideløbende med kandidatspecialet inden for rammerne af studieaktivitetskravet og den maksimale studietid. Vælger du at udskyde kurser ind i specialeperioden, kan du ikke få udsættelse af specialeafslutningstidspunktet.

Til gengæld behøver specialet ikke at være den afsluttende eksamensaktivitet på kandidatuddannelsen.

 

 

Førsteårsprøve på bacheloruddannelserne

På alle bacheloruddannelserne fastholdes den nuværende førsteårsprøve, der udgør alle eksamensaktiviteter på uddannelsens første år, hvilket i alt er 60 ECTS. Førsteårsprøve skal være bestået inden udgangen af første studieår.

Har du ikke bestået eksamenerne i førsteårsprøven inden udgangen af første studieår, bortfalder din ret til et nyt eksamensforsøg. Det vil sige, at selvom du har ubrugte eksamensforsøg, så mister du retten til disse, hvis tidsfristen er udløbet. Du kan ikke få udsat beståelsesfristen, fordi du har ubrugte eksamensforsøg.

Hvis der er risiko for, at du ikke kan opfylde beståelseskravet eksempelvis på grund af længerevarende sygdom eller andre særlige omstændigheder, er der mulighed for at søge dispensation for tidsfristen.

Tilmelding til undervisning og eksamen

Fra 1. september 2016 vil tilmeldingskravet blive erstattet af et beståelseskrav på 45 ECTS pr. studieår.

De nye tilmeldingsfrister til undervisning vil være:

1.-7. november for kurser i forårssemestret (Q3 og Q4)
1.-7. maj for kurser i efterårssemestret (Q1 og Q2)

Du kan kun afmelde dig inden for den tilmeldingsperiode, hvor du har oprettet din tilmelding - herefter er tilmeldingen bindende. Hvis man er tilmeldt et kursus, er man samtidigt automatisk tilmeldt eksamen i kurset.

Afmelding af undervisning eller eksamen uden for tilmeldingsperioden kræver en dispensation.

Bemærk at specialet ikke kan afmeldes, når du er blevet tilmeldt.

Vær altid opmærksom på at overholde din maksimale studietid, når du til- og afmelder undervisning og eksamen.

Tilmelding til eksamener og reeksamener

Du bliver administrativt tilmeldt 1. prøveforsøg i de kurser, som du er tilmeldt til undervisning i.

Du kan kun afmelde en eksamen inden for den tilmeldingsperiode, hvor tilmeldingen er oprettet - herefter er tilmeldingen bindende. Hvis du ønsker at blive afmeldt uden for den pågældende tilmeldingsperiode, kræver det dispensation til afmelding fra studienævnet.  

Studerende skal selv tilmelde sig 2. og 3. eksamensforsøg. Der vil fremadrettet ikke være administrativ tilmelding til reeksamen. Kun i forbindelse med specialet vil du blive administrativt tilmeldt eksamen - både ved ordinær eksamen og ved første og anden reeksamen.

Valgfag, udveksling og praktik

På de semestre, hvor du selv skal vælge kurser, kan du frit vælge mellem de muligheder, der er beskrevet i studieordningen for din uddannelse.

Tilrettelæggelsen af dit studieprogram (de kurser, som du forventes at bestå på din uddannelse), skal godkendes i en studiekontrakt af din uddannelsesansvarlige på uddannelsen. Du sammensætter dit studieprogram individuelt og under vejledning. Kontrakten er dermed en faglig godkendelse af, at din specifikke kursussammensætning kan udgøre en uddannelse inden for dit område.

Der vil ikke være krav til, at du skal tilmelde dig 30 ECTS. Du skal dog være særligt opmærksom på din maksimale studietid og studieaktivitetskravet, når du sammensætter valgfrie semestre, og det anbefales derfor, at du tilmelder dig som fuldtidsstuderende. Dine valg kan også medføre, at du mister retten til det tredje eksamensforsøg i et kursus.

Bemærk dog at der for udvekslingsaftaler fortsat kan være et krav omkring tilmelding til 30 ECTS, da dette er indeholdt i udvekslingsaftalen.

Særligt for diplomingeniører

Reglerne bliver opdateret i 2017, og indtil da gælder de nuværende regler.

1430011 / i40