Fakultetsstipendiet

Fakultetsstipendiet kan søges som tilskud til studie- og praktikophold i udlandet eller til ophold i udlandet i forbindelse med specialeprojekt.

Du kan søge om op til 4000 kr. til destinationer i Europa og op til 6000 kr. til destinationer uden for Europa.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist to gange årligt.

  • 1. april for studiestart/udrejse i efterårssemestret det samme år.
  • 1. november for studiestart/udrejse det efterfølgende forårssemester.

Du kan ikke søge med tilbagevirkende kraft. 

Hvem kan søge?

Hvis du er indskrevet som fuldtidsstuderende på Science and Technology og planlægger udlandsophold på 3. år af bacheloruddannelsen eller på kandidatuddannelsen ved:

  1. en udenlandsk institution med hvem Aarhus Universitet eller Science and Technology har en udvekslingsaftale Se oversigt over AUs aftaler her og TASSEP
    (Der kan i særlige tilfælde tildeles støtte til studieophold ved institutioner uden for partnerporteføljen der er særligt stærke inden for et relevant fagområde eller højt placeret på internationale ranking lister.)
  2. forskningsinstitutioner, virksomheder el. lign. i forbindelse med praktik- eller specialeophold

Betingelser for tildeling af fakultetsstipendiet

Du skal have et karaktergennemsnit ved ansøgningstidspunktet på minimum 7.

Opholdet ikke må være studieforlængende, dvs. der skal optjenes 30 ECTS pr. halvår.

Under studie- eller praktikophold skal du altså optjene 30 ECTS eller, hvis det ikke er muligt, supplere med et projektmodul, sommerkursus eller lign. i forbindelse med udlandsopholdet.

Specialeophold skal være af mindst 4 måneders varighed. Og du skal som studerende interagere og være i kontakt med det undervisnings-/forskningsmiljø, du besøger. Det vil sige, at du ikke kan få stipendiet til f.eks. feltarbejde der ikke indebærer samarbejde med et lokalt universitet eller lign.

Der skal foreligge et forhåndsgodkendt studieprogram (for praktik- og studieophold) eller en udtalelse fra din specialevejleder (for specialeophold). Bemærk at det kan tage op til 5 uger at få forhåndsgodkendt et udlandsophold af studienævnet. 

Tildelingskriterier
Du kan søge om op til 4000 kr. til destinationer i Europa og op til 6000 kr. til destinationer i resten af verden.

Tildeling sker efter følgende kriterier: 

  • Akademiske kompetencer -  vurderet på baggrund af karakterprofil
  • Anciennitet i studiet - ældre studerende prioriteres
  • Studerende der rejser ud på en udvekslingsaftale
  • Progression i studiet - studerende der følger normeringen prioriteres

Ansøgningen

Ansøgningsskema samt vejledning og relevante blanketter kan findes i højre spalte på denne side. Læs vejledningen grundigt igennem, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Udfyld alle felter i skemaet grundigt og sørg for at vedlægge alle bilag.

Bilag ved studie- og praktikophold:

  1. Forhåndsgodkendelse (online skema via mit.au.dk)
  2. Udskrift af eksamensresultater (mit.au.dk)
  3. Bekræftelse fra AU på tildeling af udvekslingsplads
  4. Bekræftelse på optagelse/modtagelse på den udenlandske institution (kan eftersendes)
  5. Budget (udarbejdes så præcist som muligt i henhold til de forventede udgifter).
  6. Evt. anbefalinger fra undervisere/vejledere

Bilag ved specialeophold:

  1. Kopi af specialekontrakt eller udtalelse fra vejleder på specialeprojekt inklusiv oplysninger om medfinansiering og hvilke forskningssamarbejder projektet indgår i.
  2. Udskrift af eksamensresultater
  3. Budget (udarbejdes så præcist som muligt i henhold til de forventede udgifter).
  4. Evt. anbefalinger fra undervisere/vejledere


Ansøgningsskema med relevante bilag sendes til:
Science and Technology
Ny Munkegade 120
Bygning 1522, lokale 124
8000 Aarhus C
Att. Mette G. Thomsen
eller på mail: international.scitech.forsk@au.dk 

Information om tildeling eller afslag på fakultetsstipendiet oplyses skriftligt senest 2 måneder efter ansøgningsfristen. 

Udbetalingsfrist

Fakultetsstipendiet udbetales som et forskud tidligst 3 uger før afrejse. Stipendiet udbetales kun, hvis alle bilag er fremsendt.

Dokumentation efter hjemrejse

Senest 2 uger efter hjemkomsten skal du fremsende indskrivningsbekræftelse/opholdsbekræftelse til ovenstående adresse. Såfremt du ikke kan dokumentere dit ophold, skal du tilbagebetale stipendiet.

1401636 / i40