BLOG AMOK

06.02.2008

25 studerende, forskere, alumner og medarbejdere har kastet sig over den nye ASB Blog. 15.000 nysgerrige har allerede været inde og kigge og kommentere. Du kan også åbne en ASB Blog, hvis du har noget på hjerte.

I efteråret 2007 åbnede ASB for sin nye blog service og opfordrede studerende, forskere, medarbejdere og alumner til at starte deres egen ASB Blog.  De 25 første bloggere er nu i fuld gang med at indvie omverdenen i deres gøren og laden og giver dermed et interessant indblik i, hvordan det egentlig er at være en del af ASB.

Du kan følge John Agerholm og Martin Klint, cand.merc.-studerende, der er i en særlig ny form for praktik på Hvidovre Hospital....når de ikke lige vinder Venture Cup-konkurrencer eller rejser til Bangkok for at deltage i Bangkok Business Challenge.

Nina Fauerby er blevet feteret af galante franskmænd under sit praktikophold i Paris ...og Sofie havde vist også haft det rigtig hyggeligt en France.

Linjeforeningen Fejå blogger til gymnasieelever, der måtte være interesserede i at vide mere om HA(jur.).

Kris har en god idé til en ny virksomhed – og efterlyser andre, der har gode idéer til, hvordan det hele kan skrues sammen.

Katrine, der blev færdig på ASB for to år siden, er sprunget ud som iværksætter og har startet sin egen kommunikationsvirksomhed.

Det er blot nogle af de historier, som du kan følge på bloggen. Prøv at gå ind på weblogs.asb.dk og se helt nye sider af ASB!

Vil du have din egen ASB Blog?

Gå ind på weblogs.asb.dk eller kontakt ASB's blog-ekspert Jonas Ingvardsen hos Team for Kommunikation og Eksterne Relationer   

312170 / i40