Studieinformation

Fejl i proces om udbud af kantinedrift

Kantinedriften på Aarhus BSS har i løbet af foråret 2017 været igennem et udbud, men på grund af en fejl i processen bliver resultatet af udbuddet annulleret. Efter planen skulle fakultetet have to nye kantineleverandører pr. 1. november 2017 på Fuglesangs Alle og i det Nordøstre Hjørne, men nu annulleres processen af AU Indkøb.

”Der er desværre lavet en fejl i processen, hvorfor vi ser os nødsaget til at annullere processen. Vi har kontaktet alle tilbudsgivere og givet dem besked herom, og nu skal vi have afklaret, hvordan processen skal forløbe i et genudbud,” forklarer indkøbschef Mogens Toft fra AU Indkøb.