SU

Du er her: AU  Studerende  SU Søg SU til din kandidatuddannelse

Søg SU til din kandidatuddannelse

Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen er to separate uddannelser, og du skal derfor ansøge om SU til din kandidatuddannelse.

Sommerstart

SU i sommerferien

Afslutter du din bacheloruddannelse i juni måned (2. juni-1. juli) og fortsætter på kandidatuddannelsen fra september, er du berettiget til SU i sommerperioden juli og august. Bemærk, at dette også gælder, hvis du består din bachelor/adgangsgivende eksamen fra en anden uddannelsesinstitution.

Hvis du ikke søger om SU for de to sommerferiemåneder men først fra september, bliver juli og august måned betragtet som fravalg. Det betyder, at du har det mellemste fribeløb i disse to måneder.

Bemærk at såfremt der er mere end to hele kalendermåneder mellem afslutningen af bacheloruddannelsen og indskrivningen på kandidatuddannelsen, er du ikke berettiget til at modtage SU i sommerferien.

  • Hvis du f.eks. afslutter bacheloruddannelsen i maj måned og bliver indskrevet på kandidatuddannelsen fra september måned, er du således ikke berettiget til at få SU i sommerferien, men først fra september måned.

Hvornår kan jeg søge?

Du kan tidligst ansøge om SU for juli den 1. juni. Hvis du søger SU til din kandidatuddannelse mellem den 1. juni og den 15. juni, vil du som udgangspunkt kunne forvente en udbetaling den sidste bankdag i juni. Hvis du søger efter den 15. juni, vil din SU-udbetaling blive forsinket med 2-3 uger. Du kan selv holde øje med dine udbetalinger på minSU under ’Se din SU’ -> ’Udbetalinger’.

Sidste frist for at søge SU for juli måned, er den 31. juli.

Hvordan søger jeg?

Du skal søge via minSU på www.su.dk.

Eksempel

Du afslutter din bacheloruddannelse i juni og skal ansøge om SU til kandidatuddannelsen fra juli måned.

Du kan tidligst ansøge den 1. juni

  • ansøg på minSU
  • vælg Anden videregående uddannelse
  • vælg Aarhus Universitet under Uddannelsessted
  • angiv SU udbetalt fra måned og år (f.eks. juli 2019)

Afslutter du ved reeksamen?

Afslutter du din bacheloruddannelse i forbindelse med reeksamen i august skal du stadig søge SU som i eksemplet ovenfor.

Bemærk
Du skal udelukkende søge om forlængelse, hvis du afslutter din bacheloruddannelse senere end ved reeksamen i august. Ønsker du at modtage SU til din kandidat, skal du søge om SU på ny, som nævnt i eksemplet ovenfor.

Er du i tvivl, eller har du ved en fejl søgt om forlængelse af din bacheloruddannelse i stedet for at søge ny SU til din kandidat, skal du kontakte SU-kontoret.

Er du blevet midlertidigt indskrevet på din kandidat?

En midlertidig indskrivning giver ikke ret til SU. Du kan i stedet, såfremt du har SU-klip eller slutlån tilbage, modtage SU for din bacheloruddannelse, indtil den sidste karakter er offentliggjort.

Kontakt altid SU-kontoret, hvis du er blevet midlertidigt indskrevet.

Har du en professionsbachelor, propædeutik eller et toårigt tilvalg?

Hvis dit samlede normerede studieforløb for din bachelor- og kandidatuddannelse, eller et lignende uddannelsesforløb, overstiger 58 måneder, kan du søge om en rammeudvidelse af dit SU-klippekort. Det kan f.eks. være relevant, hvis du har læst en bacheloruddannelse med propædeutik, eller hvis du er optaget på din kandidatuddannelse på baggrund af en professionsbachelor.

Ønsker du at søge om en rammeudvidelse, skal du sende en mail til SU-kontoret.

Bemærk, at du først kan søge om rammeudvidelsen, når du er optaget på din kandidatuddannelse og har søgt om SU.

Vinterstart

SU mellem din bachelor og kandidat

Afslutter du din bacheloruddannelse i november måned (2. november-1. december) og fortsætter på kandidatuddannelsen fra februar, er du berettiget til SU i perioden mellem din bacheloruddannelse og din kandidatuddannelse. Bemærk, at dette også gælder, hvis du består din bachelor/adgangsgivende eksamen fra en anden uddannelsesinstitution.

Hvis du ikke søger om SU for de to mellemliggende perioder men først fra februar, bliver december og januar måned betragtet som fravalg. Det betyder, at du har det mellemste fribeløb i disse to måneder.

Bemærk at såfremt der er mere end to hele kalendermåneder mellem afslutningen af din bachelor og indskrivningen på din kandidat, er du ikke berettiget til at modtage SU i den mellemliggende periode.

  • Hvis du f.eks. afslutter bacheloruddannelsen i oktober måned og bliver indskrevet på kandidatuddannelsen fra februar måned, er du således ikke berettiget til at få SU i perioden mellem din bachelor og din kandidat, men først fra februar måned. 

Hvornår kan jeg søge?

Du kan tidligst ansøge om SU én måned før, du ønsker SU til kandidatuddannelsen. Du skal ansøge om SU til kandidatuddannelsen fra måneden efter, at du afslutter din bacheloruddannelse. Din bacheloruddannelse anses som afsluttet den dag, hvor den sidste karakter gives.

Hvordan søger jeg?

Du skal søge via minSU på www.su.dk

Eksempel

Du afslutter din bacheloruddannelse i januar og skal ansøge om SU til kandidatuddannelsen fra februar måned.

Du kan tidligst ansøge den 1. januar

  • ansøg på minSU
  • vælg Anden videregående uddannelse
  • vælg Aarhus Universitet under Uddannelsessted
  • angiv SU udbetalt fra måned og år (f.eks. februar 2019)

Afslutter du ved reeksamen?

Afslutter du din bacheloruddannelse i forbindelse med reeksamen i februar skal du stadig søge SU som i eksemplet ovenfor.

Bemærk
Du skal udelukkende søge om forlængelse, hvis du afslutter din bacheloruddannelse senere end ved reeksamen i februar. Ønsker du at modtage SU til din kandidat, skal du søge om SU på ny, som nævnt i eksemplet ovenfor.

1445723 / i40