Du er her: AU  Studerende  SU Transport Ungdomskort

Ungdomskort

Er du studerende på en videregående uddannelse, og går du på en uddannelse, der er godkendt til SU, kan du få Ungdomskort til din daglige transport til og fra dit uddannelsessted.

Bemærk
Folketinget har vedtaget, at der fra 1. juli 2019 kommer nye regler for Ungdomskort og kilometerpenge.

Ungdomskort til praktik eller undervisning på anden lokalitet

Hvis du i forbindelse med din uddannelse skal i praktik eller har et andet undervisningssted, skal du først søge om et primær ungdomskort, der går fra din adresse til dit uddannelsessted i trin 1 på ungdomskort.dk. Dette kort skal du bestille og betale for i trin 2 på ungdomskort.dk.

Når du har trykket ”Godkend” i din ansøgning om det primære kort i trin 1 på ungdomskort.dk, kan du straks efter søge om ungdomskort til din sekundære adresse (til praktikstedet eller dit andet undervisningssted) ved at trykke på knappen ”Praktik”. Her skal du indtaste adressen for dit praktiksted eller dit andet undervisningssted.

For at SU-kontoret kan godkende din sekundære adresse, skal du indsende dokumentation i form af

  • Optagelsesbrevet/praktikkontrakten
  • Forhåndsgodkendelse (bemærk at praktikkontrakten kan indeholde en forhåndsgodkendelse, hvis antal af ECTS fremgår, og at den er underskrevet af studiet, praktiksted og dig selv)

Du er velkommen til at sende dokumentation pr. mail. til su@au.dk. Husk at du skal skrive til SU-kontoret fra din studiemail. Du finder mailen på post.au.dk.

Bemærk: Hvis du læser medicin og skal bruge et sekundær kort til klinikophold, er det ikke nødvendigt at indsende dokumentation for den sekundære adresse. Den information har SU-kontoret allerede.

Når SU-kontoret har godkendt din sekundære adresse, kan du bestille kortet i trin 2 på ungdomskort.dk. Det sekundære kort er gratis.

Bemærk ved kortere praktik- eller klinikophold: Perioden på dit sekundærkort skal minimum være på 30 dage, så hvis din praktik eller dit ophold er kortere, skal du forlænge slutdatoen, så det sammenlagt bliver 30 dage. OBS! Det er vigtigt at angive de korrekte datoer, da man ellers kan få problemer med bestillingen. Du bør derfor altid angive startdatoen for din praktik eller dit ophold som startdatoen på primærkortet (alternativt dagen før) og så minimum 30 dage frem.

Læser du medicin kan du finde din klinkperiode i rotationsskemaet på studieportalen.

1445728 / i40