Stress

Hvordan skal jeg nå det hele?

  • Føler du, at du halser efter dine lektier, timer og eksamener uden helt at kunne følge med?
  • Føler du, du svigter kæreste, venner og familie ?
  • Føler du, at du har mistet indflydelsen over dit (studie) liv?
  • Du er måske stresset?

På denne side finder du information om, hvad stress er, og hvordan du positivt håndterer din stress, og hvordan du med fordel kan forebygge stress. Afsæt tid til at læse tingene igennem og afprøv, hvad der giver mening for dig.

Video af Hertoft Media

Energi, pauser og restitution

  • Hvad giver dig energi? Og giver du plads til at fylde din energitank op i din dagligdag?
  • Spiser du fornuftigt? Holder du pauser?
  • Får du din søvn og motion?

Nogle af faldgruberne i travle perioder kan være, at du begynder at argumentere for, hvorfor du ikke lige kan holde en kortere pause nu eller ikke må rejse dig fra computeren. Sætningen “Spild af tid” kan være en, du begynder at bruge om ting, som ville lade dig op eller lige skabe overblik. “Spild af tid”-sætningen dækker over manglende bevidsthed om at huske restitution, og det er den eneste mulighed, du har for at præstere optimalt i hverdagen og til eksamen.

  • Det er vigtigt, at du har pauser og åndehuller imellem dine studietimer i løbet af dagen.

Her finder du inspiration og redskaber til en god planlægning af studie og fritid.

Du kan også finde inspiration til små pauser fra studiet i artiklen "Fem fede pusterum".

Planlæg dine spidsbelastninger

Du ved fra semester til semester hvilke prøver, projekter og eksamener, du skal igennem. Dermed har du de bedste forudsætninger for at styre og planlægge dit studie, så du har følelsen af at være på forkant med dit studie, og ikke løbe halsende efter dit eget studieliv.

En projekt- eller eksamensperiode er karakteriseret ved at være en kortere periode, hvor dagene er lidt eller noget forandret. Det er en koncentreret periode, som starter en bestemt dato og slutter en bestemt dato. Du kender dermed ugerne, hvor du skal fokusere på en afsluttende opgave eller eksamen. Det betyder, at perioden (læseperioden) er anderledes intens end din normale hverdag på studiet. Det kan betyde, at du med fordel, inden du starter på læseperioden, kan prioritere og fravælge ting i dit liv, som du for en kortere periode ikke har tid til.

Måske kan du prioritere, fravælge eller inddrage følgende:

  • Studiearbejde – Kan du arbejde mindre, eller måske flere timer på få dage, i din læseperiode?
  • Frivilligt arbejde – Skal du sætte dit frivillige arbejde på standby i en kortere periode, så du har tid til at fokusere på dit studie?
  • Kæreste – Kan du tale med din kæreste om, at du i læseperioden måske er mere fraværende, har mindre tid eller først kan ses om aftenen, fordi du skal bruge det meste af tiden på dine eksamener? I skal afstemme forventninger til hinanden.
  • Forældre – Fortæl dine forældre, at der kommer en periode, hvor du måske ikke kommer så meget hjem, eller hvad de måske kan hjælpe dig med.
  • Sport – Fylder din sport meget, er du til konkurrencer eller en del af et hold, kræver det et bevidst til- eller fravalg for at kunne præstere, også på et sportsligt plan, under en eksamensperiode.

 

 

Hvilke symptomer har du?

Tænk på forskellige situationer, hvor du har været ekstra belastet og har manglet ressourcer.

  • Hvordan får du det? Evt. i hvilke situationer opstår belastningen?
  • Hvad er det første, som du bemærker ved dig selv?
  • Hvad er de tre stærkeste stress-symptomer, som du oplever? Nedskriv dem!

Som hjælp kan du vælge at bruge oversigten over stresssymptomer.

Det kan også være en god ide at føre en logbog over stressreaktionerne:

  • Tid/dato
  • Symptom
  • Sammenhæng/årsag
  • Mulige mønstre/overvejelser

På den måde lærer man at spotte den akutte stress og det, der forårsager den. Ofte danner der sig et mønster, der fortæller noget om, hvordan stressen kan afhjælpes.

Det vil oftest være de samme symptomer, som kommer først, når du er belastet, selvom det er i forskellige situationer.

Kender du dine symptomer, så kan du måske bedre lægge mærke til dem, næste gang du står i en presset situation. Det er nu, du skal handle anderledes, end du plejer – satse på din restitution, tage en pause eller få hjælp fra andre. Symptomerne er kroppens signaler om, at du skal løfte hovedet og øge din bevidsthed og dit nærvær og have fokus på, hvad der sker lige nu.

Optimal læseperiode

Dit resultat eller din eksamen bliver skabt på fundamentet af en god forberedelse. Måske har du arbejdet dig igennem dit målsætningsarbejde, hvilket mål har du og hvilken karakter vil du have?

Ved at planlægge din læseperiode vil du være på forkant med, hvad der normalt skal være tilstede, for at du har en god proces og læseperiode. Du kan langt hen ad vejen planlægge dig til en god læseperiode. En god læseperiode rummer bevidsthed og afklaring om følgende:

  • Månedsplan - Hvornår ligger dine deadlines eller eksamener?
  • Ugeplan - Hvordan bruger du ugen – hvilke dele skal læses/skrives uge for uge?
  • Dagsplan - Hvordan bruger du dagen, så du når det, du bestemmer dig for?

En god dagsplan tager højde for, hvad du realistisk kan nå hver dag, og er samtidig et valg af forskellige restitutionskilder, så du ikke brænder ud eller dræner dig selv, fordi du ikke får noget at spise eller ikke holder pauser. Der er nogle grundelementer i en god dagsplan, du kan drage fordel af at kende.

  • Hvornår står du op?

Undlad at ændre på din døgnrytme, så du forstyrrer din indre balance, og derved hæmmer din præstationsevne.

  • Hvornår holder du frokost?

Afsæt gerne 45-60 minutter hver dag til en frokostpause. Ved at holde en længere pause midt på dagen, kan du holde til et længere stræk resten af dagen. Din koncentration, ydeevne og motivation opretholdes, når du tillader en længere pause midt på dagen.

  • Pauser hver time

Ved at bruge 50/10 reglen – 50 minutters arbejde og 10 minutters pause - giver du hjernen overblik og mulighed for at være på hele dagen. Du kan hoppe, gå en kort tur, meditere, høre musik eller andet der nærer og lader dig op.

  • Ved du, hvornår du stopper

Du skal stole på din egen rytme, og dermed hvornår du kan tillade at stoppe med at læse eller skrive hver dag. Alle har forskellige rytmer, og du skal kende din rytme. Sidder du foran computeren om aftenen, kun grundet dårlig samvittighed, vil du hverken være effektiv eller slappe af. Så tag et valg og vær tro mod det og se restitution som en værdi, og ikke noget som er spild af tid.

  • Hvornår går du i seng? Din hjerne har det bedst med at gå i seng ca. samme tid hver dag, så undlad at bytte rundt på nat og dag. Vi er skabt til at sove om natten og være vågne om dagen.

Skab struktur med en ugeplan.

Få mere inspiration

Der er mange ressourcer du kan trække på og det er bare med at benytte dig af de forskellige tilbud, så du får forebygget og/eller handlet på dine stresssymptomer.

Studenterrådgivningen

På Studenterrådgivningens sider kan du få gode råd til, hvordan du håndterer din stress. De har blandt andet udgivet en pjece, der omhandler stress. Du kan læse mere om Studenterrådgivningen på www.srg.dk og downloade deres pjecer om blandt andet stress her.

Meditation og Mindfulness kan være med til at mindske din stress. Fælles for begge former er formålet, at blive mere opmærksom på og forholde sig anderledes overfor tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Du kan blandt andet lære mere om Meditation hos Studenterpræsterne.

Hos Psykiatrifonden kan man også finde en masse om stress.

Jeg tror jeg har stress, hvad gør jeg?

Når du tager dine stresssymptomer alvorligt, tager du også dig selv alvorligt. Har du for mange symptomer på stress over for lang tid (3-4 uger), skal du stoppe op og skabe overblik over, hvad der sker lige nu, og hvorfor du har det, som du har det. Du bliver ikke stærkere ved ikke at vedkende dig dine svagheder eller behovet for hjælp. Den, der tør række hånden ud og bede om hjælp, vil være meget stærkere.

Det første, du skal gøre, er, at orientere dig her på siden. Du kan her få en viden om stress, hvad det er. Du kan også lære dig selv bedre at kende, hvilket vil kunne give en kickstart på processen til at få det bedre. Dette kan du gøre ved at gennemgå øvelserne her på siden.

Hvis du har mistanke om, at du har stress og akut har brug for hjælp, anbefales det at du kontakter en eller flere af de nedenstående kontaktmuligheder.

  • Kontakt din læge

 

 

1428322 / i40