Du er her: AU  Studerende  Trivsel Styrk dit studieliv - trivsel.au.dk Studieplanlægning

Studieplanlægning

Har du mistet overblikket?

  • Hvordan klarer jeg mig i det her ræs?
  • Hvad er mine muligheder for succes?
  • Hvordan skaber jeg mening?
  • Hvordan studerer jeg mest effektivt?

Det stiller store krav til dine planlægningsevner at få både studie- og privatliv til at gå op i en højere enhed. Med gode studievaner får du kompetencer og overblik og dermed mere energi til både studier og fritid.

Her på siden har vi samlet en masse inspiration til dig. Klik rundt på film og øvelser. Det vigtige er, at du prøver dig frem, for at finde den måde du studerer bedst på.

Video af Hertoft Media

Lav en ugeplan

Ved at lave en ugeplan for undervisningsperioden kan du skabe struktur i din hverdag. I ugeplanen skal du notere forelæsninger, øvelsestimer, læsegruppeaftaler, læsning osv. Du kan også lægge andre faste aftaler eller rutiner ind i skemaet.

Din plan kan indeholde en høj grad af fleksibilitet eller have en meget fast struktur alt efter, hvad der passer bedst til dig. Det er muligt, at du skal eksperimentere med forskellige måder at planlægge din hverdag på, inden du finder frem til, hvad der fungerer optimalt for dig.

Du kan vælge, at betragte studiet som dit arbejde og lade studiet fylde, hvad der svarer til en arbejdsuge på ca. 40 timer. Op til afleveringer og i eksamensperioder vil det sandsynligvis være nødvendigt med ”overtid”.

Du kan downloade et ugeskema (Hvordan planlægger jeg bedst min tid?) her. For et mere langsigtet overblik kan du downloade kalendere af forskellig længde på kalendersiden.dk

Få inspiration til struktur og planlægning fra andre studerende i videoen "gode råd til din studiestart". Videoen er udarbejdet på Science and Technology, men kan bruges på alle uddannelser. Der vises i videoen, hvordan man kan arbejde med elektroniske kalendere. 

Se mere om ugeplaner på Studypedia: Lav en ugeplan

Øv dig i at prioritere dine opgaver

For at planlægge sin uge og sit semester er det vigtigt at kunne skelne mellem vigtigt og mindre vigtigt. Det er svært og kræver øvelse. Du kan bruge denne guideline til at komme i gang med det:

  1. Skab et samlet overblik over dine forventede arbejdsopgaver i et dokument.
  2. Opdel arbejdsopgaverne i mindre og overkommelige blokke: Studie, privat, arbejde…
  3. Prioritér i de forskellige opgaver, så det mindre vigtige skilles fra det vigtige. Opdel fx dokumentet i to kolonner: ”i dag” og ”snart”. 

Se eksempel her: 

I dag  Snart
  • Studie:

    • Rette analyseafsnittet
    • Udkast til forside
    • Læse til kursus onsdag
    • Hente bog på biblioteket
  • Studie:

    • Aflevere opgave d. 30/3
    • Skimme den anbefalede bog
    • Forberede oplæg for læsegruppen i næste uge
  • Privat:
    • Katrines fødselsdag kl. 18.00
  • Privat:

    • Male køkkenet
    • Købe gave til mors fødselsdag

Inspireret af: ”Studiehåndbogen” af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, 2012

Hvordan lærer du bedst?

Det er en god ide at reflektere over sine kompetencer, at få sat ord på hvad du lærer og ikke mindst, hvordan du lærer. Du kan anvende en ”kompetencelogbog”, hvor du formulerer dit faglige udbytte efter fx hvert semester. Logbogen bidrager på den måde til din afklaring af din foretrukne måde at arbejde på og tilegne dig viden på. Den viden er god at have under studiet, men også på arbejdsmarkedet.

Klik dig gennem refleksionsspørgsmålene nedenfor. Gem dine svar et godt sted og genbesøg dem, når du går i gang med næste semester.

I. Sæt ord på kompetencerne:

  • Hvilken viden og værktøjer fik du?
  • Hvad kan du med din viden?
  • Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er vigtigt for dig?

II. Sæt ord på dine foretrukne arbejdsformer, fx:

  • Hvilken rolle har du typisk i en gruppesammenhæng: Er du igangsætter, idémager, den, der styrer forløbet og laver tidsplan mv., den der sørger for, at der bliver produceret tekst, den der plejer de sociale relationer?
  • Arbejder du bedst, når du har god tid til afleveringerne, eller lige før deadline?
  • Arbejder du bedst med bundne opgaver og faste rammer, eller foretrækker du at opgaven er løst defineret?
  • Kan du bedst lide mundtlig eller skriftlig eksamen? Hvorfor?
  • Foretrækker du at arbejde sammen med andre eller alene?
  • Er du kreativ og idérig?
  • Er du bedst til at stille spørgsmål eller finde svar? 

III. Beskriv din motivation og læring:

  • Hvad motiverede dig? Hvad var særligt interessant?
  • Hvad vil du gerne arbejde videre med?
  • Hvad var du god til?
  • Hvad vil du gerne blive bedre til?

Kilde: ”Studiehåndbogen” af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, 2012 

Gør du for meget eller for lidt?

Mennesker – og studerende - kan groft sagt deles op i to typer:
Den overinvolverede og den underinvolverede. Hvem er du mon?

DEN OVERINVOLVEREDE  DEN UNDERINVOLVEREDE
  • Studiets krav har forrang – studiet strukturerer livet
  • Alt muligt andet har forrang - livet strukturerer studierne
  • Fokus på at læse alt og komme til alle timer
  • Styret af interesse, læser selektivt
  • Bred indsigt, nyder tiden med bøgerne. 
  • Plads til andre interesser, gode til at prioritere 
  • Har altid bøgerne under armen mentalt set, kræver mere end muligt af sig selv  
  • Dårligt forberedt til både eksamen og undervisning.

    Risiko for ond spiral: jo mindre man involverer sig, jo mindre vedkommende bliver det

Gode råd:Gode råd:
  • Bevar gnisten ved at prioritere din læsning og holde fri
  • Kom til undervisning, det sparer læsning og styrker socialt samvær  
  • Vær realistisk
  • Find en studiegruppe  
1428321 / i40