Klimaregnskab

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) udarbejder hvert år Aarhus Universitets klimaregnskab. Læs mere om regnemetoden og se tidligere års regnskaber her på siden.


Bag om regnskabet

Klimaregnskabet indeholder en oversigt over de drivhusgasser, som AU har udledt det pågældende år omregnet i CO2-ækvivalenter. Klimaregnskabet skal hjælpe AU til at få indsigt i universitets klimaaftryk, og giver et indblik i, om universitetet er på rette vej med at reducere sin CO2-udledning.

Aarhus Universitets klimaregnskab udregnes bagudrettet hvert efterår, når emissionsfaktorerne for det forgange år er fastlagt.

Greenhouse Gas Protocol (GHG)

Aarhus Universitets klimaregnskabet tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser omregnet i CO2-ækvivalenter, fordelt på tre såkaldte scopes:

  1. Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra fyr eller kraftvarmeproduktion på AU samt ifm. kørsel og sejlads med forskningsskibet Aurora.
  2. Indirekte udledninger relateret til universitetets indkøb af fx varme, el og køling.
  3. Værdikædeudledning, som bl.a. omfatter flyrejser, vandforbrug og udledning på landbrugsområdet.

Det er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre virksomheder/universiteter verden over for at bestemme deres CO2-udledning. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.

Læs AU's klimaregnskaber


2019: Webside eller PDF


2018: Webside eller PDF

Har du spørgsmål? 

... så er du velkommen til at sende en mail til greenteam@au.dk eller kontakte AU's Grønne Team.