| English

Afskaffelse af intern censur

Intern censur ved skriftlige eksamener afskaffes fra sommereksamen 2014.

12.06.2014 | Majbritt Nielsen

Set i lyset af den økonomiske situation på Institut for Erhvervskommunikation har Fagstudienævnet ved Erhvervskommunikation godkendt forslag fra instituttet om at afskaffe intern censur ved skriftlige eksamener. Der bibeholdes intern censur ved reeksamen, ligesom 10% af alle skriftlige eksamensopgaver vil blive udtaget til intern censur. Der fastholdes ligeledes intern censur ved alle prøver, hvor der indgår en mundtlig del. For at besparelserne får effekt i 2014, implementeres afskaffelsen allerede fra sommereksamen 2014.

Med venlig hilsen
Fagstudienævnet ved Erhvervskommunikation

Studerende