03.11.2005
Administrerende direktør for TDC og nyudnævnt formand for Dansk Industri, Henning Dyremose, fortæller om internationaliseringen af TDC
Hvordan udvikler man en virksomhed fra at være en dansk til en international spiller? Og hvordan kan man kombinere forretning med et bredere hensyn til omverdenen?
Det er spørgsmål som disse, der vil blive besvaret til efterårets toplederforedrag, der leveres af Henning Dyremose – administrerende direktør for TDC.
Titlen på foredraget er "Hvordan ser TDC sig selv i den internationale konkurrence?". Med dette som springbræt vil TDC-direktøren fortælle om baggrunden for internationaliseringsprocessen og om, hvordan han og medarbejderne i TDC har håndteret en organisation i rivende udvikling.
Foredraget foregår tirsdag den 6. december kl. 14.00 i Aula. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Tilmelding er dog nødvendig via Studenterlaugets hjemmeside
MGE