| English

Karrieredagene – skyd genvej til et godt job

15.02.2005

Det ville være herligt, hvis det skete - men det gør det ikke. Drømmejobbet dumper ikke automatisk ned i skødet på dig.

Så gør dig selv en tjeneste. Stå op af sofaen, slip computerskærmen og tag til Karrieredagene – Danmarks største job- og karrieremesse.

Her kan du få en seriøs samtale om karriere-, studie- og fremtidsmuligheder med landets største offentlige og private virksomheder.

Der er muligheder for alle.

Det spiller ingen rolle om du til dagligt bøjer tyske verber, vurderer økonomiske teorier, simulerer computermodeller eller noget helt fjerde. Der er også noget for dine interesser.

Karrieredagene giver dig muligheden for - direkte - at fortælle landets største og mest spændende virksomheder, hvad du kan.

Hvis du vil klæde dig selv ekstra godt på til kampen om de gode jobs så deltag i workshops og foredrag om:

CV- og jobansøgningsskrivning, ved Pfizer, PricewaterhouseCoopers og KMD.

'Cut the crap!' - fokuser på relevante faglige og personlige kompetencer. Tag din ansøgning og CV med og få efterfølgende feedback fra én af de tre rekrutteringsansvarlige.

Den første jobsamtale, ved Ernst & Young

"Det er ikke dine nypudsede sko eller din nystrøgne skjorte, der bliver ansat – men dig"!

Workshoppen giver dig et indblik i, hvad der sker på den anden side af bordet hos personalekonsulenterne før, under og efter samtalen.

Talent- og Karriereudvikling, ved Microsoft, Accenture og Personalestyrelsen.

Få en succesfuld start på dit nye job! Hvad forventer den fremtidige arbejdsgiver af dig?

Hvad er forskellene og lighederne mellem at have to store internationale koncerner eller den danske stat som arbejdsplads?

Praktisk Erfaring – et værdifuldt supplement til din uddannelse, ved AIESEC

En god uddannelse er ofte ikke nok til at få succes på jobmarkedet efter studiet. De fleste virksomheder foretrækker erfaring frem for gode papirer alene – og med rette.

Du kan få mere information om de deltagende virksomheder på www.karrieredagene.dk.

Vi ses på Karrieredagene 2005!
Århus, 2. marts
Ridehuset
Vester Alle 3
8000 Århus C