| English

Reeksamen - Aflevering i WISEflow

Bliv klar til aflevere din eksamensbesvarelse korrekt. Herunder finder du information om hvordan og hvorledes du afleverer din eksamensbesvarelse korrekt.

30.07.2020 | Aarhus BSS Studier

Din eksamensbesvarelse skal være afleveret i det korrekte format (PDF) og kvittering modtaget inden eksamensperiodens afslutningstidspunkt. Hvis din eksamensbesvarelse modtages for sent, bliver den afvist, og du bruger et eksamensforsøg.

Aarhus BBS kan ikke tage imod opgaver, der er afleveret efter afleveringsfristen og ikke er afleveret i det korrekte format. 

Det er altid den fil, som er afleveret i WISEflow, som indsendes til bedømmes. Der kan altså ikke eftersendes bilag eller andre del-elementer, efter at du har afleveret. 

På eksamensdagen anbefales du derfor:

  • At påbegynde din aflevering i god tid.
  • At dobbelttjekke, at det er den rigtige fil, du har uploadet, og at den indeholder alle dine bilag (inkl. litteraturliste og referencer).
  • At kontakte WISEflow-supporten i god tid inden afleveringsfristen (tlf. 87166119), hvis du får problemer med at uploade. Du kan også ringe til BSS IT (tlf. 87150933).

Bemærk, at du ikke kan aflevere din eksamensbesvarelse til underviser eller andre medarbejdere, men skal følge de anvisninger, du får fra it-supporten. 

Forud for eksamen anbefales du, at orientere dig på din studieportal under Eksamen/Digital eksamen og:

  • afprøve en demo-eksamen (Demoflow), så du er klar over, hvordan det hele forgår.
  • læse vejledningerne for digital eksamen om din eksamenstype
  • læse FAQ’en om digital eksamen
  • lær at konvertere din opgave til PDF format, og hvordan du håndtere eventuelle problemer, som kan opstå i den forbindelse. 

Generelle opmærksomhedspunkter:

  • Opgavebesvarelse skal afleveres i PDF-format (maksimal filstørrelse 200 MB)
  • Eventuelt bilagsmateriale kan afleveres i andre filformater (maksimal filstørrelse 5 GB)

Læs mere om digital eksamen og få svar på dine spørgsmål på din studieportal under punktet Eksamen/Digital eksamen.

Studerende