| English

Sæt skub i karrieren med en ph.d.

25.03.2009 | hevm

Hvad kræver det at blive ph.d.? Og er et skyhøjt karaktergennemsnit og langt, gråt skæg en del af stillingsbeskrivelsen?



Gråt skæg, store briller og siddende bag et skrivebord i et mørkt lokale. Det er en af mange fordomme om ph.d.'er, der florerer, men som langt hen ad vejen bunder i ren uvidenhed og manglende kendskab til karrieremulighederne. ASB Outline har talt med en ung ph.d.-studerende om hverdagen, karrieremulighederne og de fordomme, der stadig præger ph.d.-studiet blandt unge.

28-årige Lars Hedemann havde selv en hel del skepsis og fordomme om ph.d.'er, inden han på opfordring fra sin specialevejleder valgte at søge en ph.d.-stilling og fik den. Fordommene er siden blevet jævnet med jorden, og han har efter halvandet år stadig ikke har fortrudt sit valg.

- Jeg tror, at jeg med en ph.d. i bagagen står med rigtig gode kort, når jeg skal ud og søge job. Som ph.d. bliver du ekspert i at analysere, gå i dybden, se sammenhænge og samtidig holde overblik - evner, der bliver set meget positivt på i erhvervslivet, forklarer Lars Hedemann og fortsætter:

- Gennem ph.d.-studiet har jeg også etableret et rigtig godt netværk med erhvervslivet og ikke mindst universitetsverdenen, som helt sikkert kan komme mig til gode senere, fordi jeg således har let adgang til den nyeste viden.

Nysgerrighed vigtigere end karakterer

Der er ifølge Lars Hedemann ingen specifikke krav til skyhøje IQ-kvotienter eller et karaktergennemsnit på 12 for at blive ph.d. I det lange løb er det lige så vigtigt, at man er nysgerrig, har selvdisciplin og kan lide at gå i dybden.

- Selvfølgelig bliver der lagt vægt på, om man har et godt eksamensbevis. Men fælles for de ph.d.'er, jeg kender, er, at vi alle har en stor portion nysgerrighed og udholdenhed. Man kan vel sammenligne det med at være en slags 'detektiv', der søger viden og forklaringer på tendenser i samfundet, forklarer Lars Hedemann, der er en af i alt 15 ph.d.-studerende på Institut for Ledelse på ASB. Han fokuserer på organisationsudvikling i den danske møbelindustri i sin ph.d.-afhandling.

Men selvom ph.d.-studiet lægger op til meget forskning, indeholder hverdagen også mange andre udfordringer. Som ph.d.-studerende underviser du også i såvel den klassiske som den nyeste viden på dit område og deltager løbende på konferencer, kurser og møder.

Lærling frem for studerende
Selvom ph.d. er en uddannelse, er proceduren, ifølge Lars Hedemann, den samme som i erhvervslivet med jobansøgning og jobsamtaler. Hvert institut har ph.d.-studerende ansat, men der er kun et begrænset antal pladser til rådighed hvert år.

- Ph.d.-uddannelsen er et egentligt job, og du bliver ansat af ASB til at tilegne dig de evner og redskaber, som er nødvendige for at kunne leve op til de krav, der er for at kunne udarbejde en ph.d.-afhandling og dermed bedrive forskning inden for dit fagområde. Jeg opfatter derfor mig selv mere som en lærling end en studerende – en meget privilegeret lærling, forklarer han.

Han råder studerende, der overvejer at søge en ph.d., til at tage kontakt til forskere inden for det område, der har interesse.

- Ved at tale med forskere eller andre relevante personer inden for dit interesseområde kan du finde ud af, hvordan en ph.d.-afhandling inden for dine interesseområder kan bidrage til den forskningsmæssige udvikling, og dermed spare rigtig meget tid og øge dine chancer for at blive ansat, lyder det fra Lars Hedemann.

Fakta:
- Du kan læse mere om ph.d.-uddannelsen her.

- ASB's ph.d.-skole har løbende ca. 80-90 ph.d.-studerende og tilbyder forskeruddannelse inden for sprog- og erhvervskommunikation, erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi og erhvervsjura.

- På ASB har man fastsat, at du som ansøger skal have opnået en kandidatgrad på grundlag af et 5-årigt studium (3 års bachelor- + 2 års kandidatuddannelse = 300 ECTS).

Af Nina Faurby