Kom med dit bidrag til den nye strategi for Natural Sciences

Dekanen inviterer alle fakultetets studerende til stormøde om den kommende strategi, for at indsamle inputs. Stormødet finder sted torsdag d. 4. marts kl. 15.15-16.15 på Zoom.

Kom med dit bidrag til den nye strategi for Natural Sciences: Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto
Kom med dit bidrag til den nye strategi for Natural Sciences: Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto

På stormødet vil dekan Kristian Pedersen præsentere indholdet af udkastet til strategien, samt tankerne bag, og vil meget gerne have inputs til strategien.

Du deltager i mødet via dette link: https://aarhusuniversity.zoom.us/j/65499239148

Mødet foregår torsdag d. 4. marts kl. 15.15-16.15. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs strategiudkastet (pdf).

Stormødet er en del af høringsprocessen for den kommende strategi, som slutter d. 12. marts. Forud er gået en proces i efteråret og vinteren, hvor udkastet er kommet til verden gennem brede drøftelser, inputs, forslag, workshops og fokusgrupper med medarbejdere og studerende.

Målet med strategien er at sikre, at Natural Sciences i endnu højere grad kan bidrage med ny viden og bidrage til at løse aktuelle samfundsudfordringer gennem forskning og uddannelse af højeste kvalitet, samt samarbejde med det omgivende samfund.    

Fakultetets strategi tager afsæt i AU's strategi og består af en kernefortælling, der beskriver hvem NAT er som fakultet, samt fire strategiske indsatsområder, som fakultetet ønsker at prioritere i de kommende år: Samarbejde og ledelse, karriereudvikling, rekruttering og internationalisering.