Gødning som kommunikationsmiddel
Vævermyrer bruger den liflige lugt af deres egen gødning til at kommunikere med. Myrernes gødning har også en gavnlig effekt på tropisk frugtproduktion. Forskere fra Aarhus Universitet sætter gødningen under lup for bedre at forstå de kemiske og biologiske sammenhænge.
Nogle af os bruger mobiltelefoner til at kommunikere med; andre bruger emails. Vævermyrer i tropiske frugtplantager tyr til et helt andet kommunikationsmiddel, som både er økologisk og økonomisk. De bruger deres egen gødning til at sende beskeder til deres myrekollegaer og andre insekter. Udover signalstoffer indeholder gødningen også næringsstoffer, som kommer myrernes værtsplanter til gode, og myrerne æder store mængder af skadelige insekter.
I et nyt projekt støttet af midler fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge det kemiske indhold og de biologiske effekter af gødningen som kommunikationsmiddel samt gødningens betydning som næringskilde for frugttræer.
Vævermyrer bruges mange steder i troperne til at beskytte kommercielle nødde- og frugttræer mod skadedyr. Signalstofferne i myregødningen virker som et afskrækkelsesmiddel. Myrerne bruges mod over 50 arter af skadelige insekter i over 12 forskellige træsorter. En af de ting, som projektet vil afdække, er de mekanismer, der ligger bag interaktionen mellem myrer og planter og mellem myrer og skadelige insekter.
Meget tyder på, at myrernes gødning også gavner planterne, fordi den udgør en vigtig kilde til næring for de frugttræer, som myrerne bor i. Myrerne tilbringer deres liv i trækronerne og efterlader deres gødning på bladene i trætoppene. Gødningen optages enten direkte fra bladene eller bliver skyllet væk af regnen for derefter at blive optaget af træernes rødder.
Selvom den enkelte myre er lille, er den samlede flok stor: verdens totale biomasse af myrer er større end hele verdens befolkning. Beboerne i blot ét træ æder 45.000 insekter i en vækstsæson og tilfører betydelige mængder næringsrig gødning. En bedre forståelse af, hvordan signalstofferne virker, og hvor stor en betydning deres gødning har, kan have stor betydning for landmanden, der bruger vævermyrerne i sin produktion af frugter og nødder.
Øget forståelse af virkemidlerne kan på længere også bruges til at producere ”kunstig myregødning”.
- Vi forudser, at vores resultater kan udnyttes til en kommerciel produktion af signalstoffer til semibiologisk bekæmpelse af insekter, siger lederen af projektet seniorforsker Joachim Offenberg fra Aarhus Universitet.
- Modellen kan på længere sigt også bruges i andre sammenhænge, som for eksempel til studier og udnyttelse af myrer i dansk skovbrug eller frugtproduktion, siger han.
Det treårige projekt er bevilget 5,8 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion.
Yderligere oplysninger: Seniorforsker Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, telefon: 8715 8807, mobil: 2895 0416, email: offenberg@biology.au.dk
Tekst: Janne Hansen, janne-hansen@agrsci.dk