Studieportaler

Erhvervskandidatstuderende på AU

  • En erhvervskandidatuddannelse er en deltidsuddannelse for dig, der samtidig er i beskæftigelse. Det betyder, at du kan arbejde fuldtid, samtidig med at du er erhvervskandidatstuderende.
  • Du bruger hverdagen sammen med andre studerende på erhvervskandidatuddannelsen og studerende på fuldtidsuddannelsen. Den vigtigste forskel på de to typer af uddannelser er, at du som erhvervskandidatstuderende tager færre fag på et semester og dermed bruger 4 år på at gennemføre din kandidatuddannelse, i modsætning til fuldtidsstuderende der gennemfører deres kandidatuddannelse på 2 år.
  • Du kan ikke få SU eller Socialpædagogisk Støtte, når du læser en erhvervskandidatuddannelse.

Der er enkelte regler omkring bla. beskæftigelse, der gør sig gældende for erhvervskandidater. Denne information kan du finde nedenfor.

Udover dette skal du som erhvervskandidatstuderende forholde dig til regler omkring undervisning/ eksamen/ frister med videre på studieportalen for din uddannelse. Her finder du også den gældende studieordning.

Studieportal for erhvervskandidatstuderende på Jura

Studieportal for erhvervskandidatstuderende på Revision

Studieportal for erhvervskandidatstuderende på Teknologibaseret forretningsudvikling

Studieportal for erhvervskandidatstuderende på kandidatuddannelsen i Sygepleje

Studieportal for erhvervskandidatstuderende på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Kontrol af beskæftigelseskrav

Når du er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, gælder følgende:
 

  • Aarhus Universitet laver hvert semester en kontrol af din beskæftigelsessituation, hvor du aktivt skal bekræfte, om din beskæftigelse har ændret sig eller fortsat er den samme.

  • Hvis vi vurderer, at du ikke længere opfylder kravene til relevant beskæftigelse, kan du blive overflyttet til fuldtidsuddannelsen fra førstkommende semesterstart, hvis du ønsker at fortsætte på uddannelsen.

  • Aarhus Universitet kan indhente dokumentation fra SKAT for at sikre, at de oplysninger, du har givet os, er korrekte.

Maksimal studietid

Erhvervskandidatuddannelsen er normeret til 4 år, og du skal gennemføre den senest 4 ½ år efter studiestart.

Skift mellem erhvervskandidat- og fuldtidsuddannelse

Hvis du vil skifte fra erhvervskandidatuddannelsen til fuldtidsuddannelsen

 

  • Du kan kun skifte fra det førstkommende semester. Du kan altså ikke skifte midt i et semester.
  • Hvis du vil skifte, skal du skrive en mail til indskriv@au.dk.
  • Hvis du stadig har et relevant arbejde, men ønsker at tage flere fag end nødvendigt i forhold til studieordningen, anbefaler vi, at du tilmelder dig flere fag i stedet for at skifte til fuldtidsuddannelsen. For at tilmelde dig flere fag skal du kontakte dit fakultet.

 

Hvis du vil skifte fra fuldtidsuddannelsen til erhvervskandidatuddannelsen

 

  • Du kan kun skifte fra det førstkommende semester. Du kan altså ikke skifte midt i et semester.
  • Du skal være opmærksom på, at fagene på erhvervskandidatuddannelsen og fuldtidsuddannesen ikke nødvendigvis er de samme.

  • Hvis du er i tvivl om, om du når at bestå hele 1. studieår på fuldtidsuddannelsen, anbefaler vi, at du både søger optagelse på ny og søger studieskift.

Hvis du har bestået hele 1. studieår på fuldtidsuddannelsen

Hvis du ikke har bestået hele 1. studieår på fuldtidsuddannelsen

  • Hvis du ikke har bestået hele 1. studieår, skal du søge om optagelse på erhvervskandidatuddannelsen på ny gennem ansøgningssystemet.

  • Hvis du bliver optaget på erhvervskandidatuddannelsen, vurderer vi efterfølgende, om du kan få merit på fuldtidsuddannelsen for dine beståede fag.

  • Du skal være opmærksom på, at du skal opfylde de gældende adgangskrav til uddannelsen, og at uddannelsen kan være adgangsbegrænset.

Her kan du læse mere om obligatorisk meritvurdering, og hvornår og hvordan du skal søge ind på uddannelsen

Spørgsmål og kontakt

Hvis du har spørgsmål til din erhvervskandidatuddannelse, er du meget velkommen til at skrive til indskriv@au.dk.