Tjekliste til nye studerende

Når du starter på Aarhus Universitet, kan du hjælpe dig selv godt i gang ved at gennemgå denne liste af "need-to-do" og "need-to-know," som du bør kigge på de første uger af dit studium.

Need-to-do

Bemærk! Kommende bachelorstuderende kan først oprette login til AU's IT-systemer (studiesystemer) fra d. 9. august, mens kandidatstuderende kan oprette login fra de modtager en indskrivningsbesked.

  1. Login på mitstudie.au.dk - en samlet indgang til undervisning, studieinformation og selvbetjening. Her finder du også dit studienummer.
  2. Bestil studiekort.
    Læs om Studiekortet, hvordan du modtager det og bestiller det.
  3. Sørg for at du har adgang til bygningerne.
  4. Tjek din AU e-mail og sæt din AU-mail op på din computer eller smartphone.
  5. Tjek at du har adgang til det trådløse netværk. Du skal bruge Eduroam som med fordel kan downloades hjemmefra.
  6. Tjek hvornår du har undervisning. Skal du starte på 1. semester af din bachelor eller kandidat, skal du følge guiden her for at finde ud af, hvornår din undervisning er placeret. Mangler dit skema? Så klik her.
  7. Login i dit kursussystem, Brightspace. Er du ny studerende, kan du først logge ind, når du har godkendt din studieplads, og kan først se fag omkring studiestart.
  8. Opret dig som bruger ved biblioteket. Du har via WAYF adgang til biblioteket. Læs hvordan du bliver bruger ved biblioteket her.
    Læs mere på http://library.au.dk/studiestart/ og tjek, at du er oprettet.
  9. Dit bibliotekslogin giver adgang til at benytte MyPrint, som er bibliotekets fælles print- og kopiløsning.
    Husk at sætte penge på kontoen – læs mere på: http://library.au.dk/faciliteter/print-og-kopi/
  10. I løbet af den første uge af studiet skal du købe dine bøger mm. til første semester. Noget litteratur vil være bøger, som du selv skal købe hos en boghandler eller online, andet kan være artikler eller tekster, som underviseren lægger ud på Blackboard eller samler i kompendier, som skal købes. Al semesterlitteratur kan desuden lånes via AU Library. Din underviser laver litteraturliste for faget, og du kan derfor først købe bøger osv., når du har fået litteraturlisten. Du er altid velkommen til at spørge dine tutorer, hvis du er tvivl om bogindkøb.
  11. Tjek om du er forsikret.

Tjek ovenstående og så er du sikker på at du er klar til at starte på dit studium. Desuden er det en god ide at gennemgå nedenstående "Need-to-know" funktioner.

Need-to-know

  1. Det skal du vide som studerende på Arts
  2. Orienter dig om muligheden for at benytte læsepladser og andre faciliteter på Arts
  3. Orienter dig i reglerne om plagiat og ophavsret for studerende
  4. Orienter dig på din studieportal: studerende.au.dk/arts
  5. Sæt dig ind i dine fag og eksamenskrav i studieordningen
  6. Kend dit studienummer. Det skal bruges i studievelkomstsugen og under hele dit studieforløb. For at finde dit studienummer, skal du logge på mitstudie.au.dk. Her kan du se dit studienummer under punktet ”Personlige oplysninger”.”
  7. Kend dit Studiecenter Arts
  8. Spor dig ind på den akademiske side af studielivet med Studypedia
  9. Sådan tilgår du AU's computere