Karriereveje efter Aarhus BSS

Dit studie på Aarhus BSS har forhåbentligt gjort dig klogere på, hvad du gerne vil arbejde med. Og måske hvor du gerne vil arbejde. Hvis du er i tvivl om dit arbejdsliv efter studiet, så støtter vi dig. Book en karrierevejledning med én af vores erfarne vejledere eller kig efter de arrangementer, hvor du kan møde og lære mere om forskellige typer af virksomheder.

Vi anbefaler også, at du bruger UddannelsesZOOM, hvor du kan blive klogere på arbejdsmarkedet for netop din uddannelse. Du kan også bruge Djøfs guide som inspiration til, hvad du kan blive, og til at se, hvor andre med din uddannelse er ansat. 

Som tidligere studerende fra Aarhus BSS (alumne) bliver du en del af et netværk med flere end 20.000 tidligere studerende. Aktiver dit gratis medlemsskab nu, så du holder kontakten og fremadrettet får invitationer til fag- og karriererelevante arrangementer fra Aarhus BSS.