Anders Bertelsen, kandidat i fysik, , ph.d.-studerende og hospitalsfysiker på Sygehuset i Odense

Anders har indtil for nylig arbejdet som hospitalsfysiker på Sygehuset i Odense, Region Syddanmark. Er nu i gang med en ph.d.-uddannelse på Syddansk Universitet

Hvordan fik du jobbet som hospitalsfysiker?

- Efter studiet ønskede jeg at finde et meningsfyldt og fagligt interessant arbejde med et tværfagligt islæt. Det var derfor naturligt for mig at søge stillingen som hospitalsfysiker inden for strålebehandling af kræft på Odense Universitetshospital. Jeg blev fastansat i en stillingen, der indeholder en 3-årig uddannelse til hospitalsfysiker. Uddannelsen foregår som en kombination af selvstudium, kurser og mesterlære.

En typisk arbejdsdag som hospitalsfysiker?

- Som hospitalsfysiker arbejder man ofte fra 8-16. Det overordnede mål med arbejdet er kvalitetssikring; dvs. at sikre, at den dosis lægen har ordineret bliver givet korrekt. Kvalitetssikringsarbejdet veksler mellem flere opgaver, såsom undervisning af behandlingspersonale og læger, kalibrering af udstyr, kontrol af igangværende behandlinger, planlægning af nye behandlinger samt udarbejdelse af kvalitetssikringsprocedurer. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med teknikere, læger, sekretærer og sygeplejersker. Jobbet kræver desuden, at man hele tiden holder sig ajour med de nye behandlingsteknikker, så patienterne kan tilbydes den bedste og mest effektive behandling. Derfor bruger man også en del tid på videreuddannelse, implementering af nyt udstyr og udvikling af nye behandlingsteknikker.

Forskning ikke et 8-16-job

- Som ph.d.-studerende er hverdagen en lidt anden. De rutineprægede opgaver er erstattet med udviklingsarbejde og arbejdstiden er ikke altid 8-16, idet man bliver nødt til at lave de eksperimentelle målinger uden for normal arbejdstid. Desuden er studiet forbundet med en del rejseaktivitet.

Hvad går projektet ud på?

- Mit projekt er meget mere anvendelsesorienteret end de ph.d.-projekter, man typisk ser på et naturvidenskabeligt institut. Projektet omhandler en ny behandlingsteknik kaldet Volumen Moduleret Arc Terapi hvor dosis til patienten bliver givet give mens man roterer acceleratoren rundt om patientenen. Under rotationen af acceleratoren varieres feltformen (dvs det bestrålede område) og dosisraten dynamisk. Den nuværende standard behandling gives med faste felter. Projektet går kort beskrevet ud på at undersøge forskelle mellem den nye dynamiske og gamle statiske behandling. Projektet består af tre dele; implementering, nøjagtig dosis beregning vha. Monte Carlo simulering og endelig radiobiologisk modellering af behandlingerne.  Specielt ved udarbejdelse af Monte Carlo simulering får jeg brug for viden jeg tilegnede mig under fysikstudiet. En korrekt simulering er nemlig baseret på alle de fysiske processor der forekommer når ioniserende stråling dannes i acceleratoren og afsættes i patienten.

Personlige kvalifikationer

- Jeg var i nogle år på det danske ro-landshold og de egenskaber man skal have som professionel sportsudøver kan man i høj grad også bruge i arbejdslivet og som ph.d.-studerende, nemlig vedholdenhed, målrettethed, at kunne arbejde under pres og at sætte overliggeren højt.