Mads Wraa Hyttel, kandidat i fysik, materialefysiker i FLSmidth

Fysikken går nye veje

Mads gik på den første årgang, hvor man havde indført fagpakker, dvs. den studieordning der er tilsvarende til fysik i dag. Som en del af fysikstudiet har han haft den obligatoriske støttefagpakke i matematik plus yderligere halvanden fagpakke i matematik.

Mads er fastansat i FLSmidth, og arbejder for tiden med et erhvervsph.d.- projekt. Hans projekt foregår for en stor del ude i virksomheden, og når han er færdig med sin erhvervs-ph.d., er det planen, at han skal arbejde videre med mange af de ting hans erhvervs-ph.d.-projekt handler om - plus nogle nye projekter indenfor forskning og udvikling af nye materialer til cement- og mineralindustrien.

Hvordan fik du jobbet?

- Jeg skaffede det selv. Det var midtvejs i mit speciale, at jeg fandt det.  På daværende tidspunkt var der ikke så mange penge til ph.d.er og da jeg søgte via universitet, var der ikke dækning til en ph.d.-stilling ved min specialevejleder. Mens jeg lavede mit speciale vidste jeg, at jeg gerne ville ud i erhvervslivet, enten i et job eller som erhvervs-ph.d. Jeg var til et matchmaking arrangement ved iNANO, hvor en del virksomheder var repræsenteret og her fik jeg etableret kontakten til et par virksomheder. Jeg valgte at sende mit cv og var selv til samtale i FLSmidth for at se om det var noget for mig inden jeg involverede min vejleder på universitetet i det.
Jeg er fastansat i virksomheden, men da jeg er den første fysiker i udviklingsafdelingen, ønskede virksomheden at jeg lavede en erhvervs-ph.d. og brugte den til at opbygge firmaets kompetencer indenfor materialeforskning.

Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du søgte jobbet?

- Jeg havde allerede omkring min bachelor tænkt på, at jeg gerne ville ud og arbejde i erhvervslivet, og derfor skrev jeg mit speciale i samarbejde med Teknologisk Institut. Jeg lavede hårde overfladebelægninger på Teknologisk Institut som vi så studerede på universitetet, og dette blev så brugt til at skrive min specialeafhandling.

- Jeg søgte også hos en erhvervs-ph.d.-stilling hos Grundfos, og jeg gik generelt efter et større firma, som arbejdede med materialeforskning. På det tidspunkt hvor jeg var til samtale hos FLSmidth havde man ikke tradition for at lave materialeforskning, men de fik mig overbevist om, at de gerne ville det, og at de havde ansat nogen som kunne bakke det rigtig godt op.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

- Min arbejdsdag kan være temmelig varieret. Nogle dage laver jeg laboratoriearbejde, hvor vi blandt andet har et SEM og en XRD, som jeg bruger i mit projekt. På centret hvor jeg arbejder har vi opbygget forskellige testopstillinger, så en del af en arbejdsdag er at planlægge og gennemføre forskellige slidtests og analysere resultaterne bagefter. Der går også en del tid med generel projektstyring som at holde møder, skrive rapporter og forberede præsentationer til møder. Der er en del rådgivningsspørgsmål om materialer, hvor jeg bliver bedt om at komme med input.

- Jeg har til dels også til opgave at oplære nogle teknikere i forskellige ting. Når man har udviklet en standardiseret metode for en given undersøgelse, så får man typisk en laborant til at lave det i stedet for en selv, og så er min opgave i højere grad at analysere resultaterne.

Hvordan bruger du dit fag i arbejdet?

- Jeg er uddannet materialefysiker, dvs. jeg har en god viden om materialer. Det jeg arbejder med, er avancerede svejseoverflader, så man bruger en del viden inden for faststof fysik og materialevidenskab. Det er en blanding af generel viden inden for fysik – de grundlæggende fag, men også noget fra min specialisering om materialer. Derudover også en del praktiske ting og laboratorieviden – eksperimentelle færdigheder.

Bruger du dine personlige kvalifikationer i jobbet?

- Det er meget med projektudvikling og styring, hvilket er meget personbaseret. En ide er først god, når der er flere, der synes den er god, så man skal kunne netværke og forklare de ting, man ved noget om, for at kunne overbevise andre om det. Det kræver, man kan begå sig blandt andre mennesker. Man skal kunne samarbejde og videreformidle de ting, man udvikler.

Hvem arbejder du sammen med? Hvordan fungerer det med samarbejde med kollegaer/andre faggrupper/eksternt

- I mit erhvervsph.d.-projekt arbejder jeg sammen med min universitetsvejleder på Aarhus Universitet og min virksomhedsvejleder, som er maskiningeniør og PhD med speciale indenfor materialer og slid. Desuden har jeg et tæt samarbejde med lederen af udviklingsafdelingen hos det firma, som leverer materialerne til mit projekt.

- I resten af afdelingen sidder en del maskin- og kemiingeniører og hen af vejen får man en god indsigt i deres opgaver og kompetencer. I starten havde jeg en sund udfordring med at opbygge mine kompetencer sådan at de lå i forlængelse af de andres, men i dag fungerer det rigtig godt og vi har et godt samarbejde.

Hvordan hænger arbejdsliv og familieliv/fritid sammen?

- Der er en del rejseaktivitet, da det er et stort firma. Sidste skoleår, havde jeg 28 rejsedage, jævnt fordelt ud på en længere rejse af små to ugers varighed og en del korte rejser af 2-3 dages varighed.
Ellers er det almindelige arbejdstider. Der er perioder, hvor man er meget bundet, ellers er det meget frit. Så længe man selv kan styre det. uden det går ud over andre, så er det meget fleksibelt