Afinstaller Quicktime på din Windows PC

Alle medarbejdere og studerende med Windows computere, som har det gratis multimedieafspillerprogram Quicktime installeret, opfordres til at afinstallere programmet hurtigst muligt af sikkerhedsmæssige årsager. Kontakt IT-supporten, hvis du har brug for hjælp.

Du opfordres til at afinstallere Quicktime af sikkerhedsmæssige årsager.

Der er fundet alvorlige sikkerhedshuller i Apples Quicktime til Windows, og sårbarhederne vurderes så alvorlige, at både danske og internationale eksperter anbefaler, at man hurtigst muligt afinstallerer programmet på sin Windows computer.

AU IT har automatisk afinstalleret Quicktime på en lang række af AU’s Windows computer. Det er dog ikke alle Windows computere, AU IT kan styre centralt fra, og derfor opfordrer ledelsen nu alle medarbejdere og studerende med Windows computere med Quicktime til at afinstallere programmet øjeblikkeligt. Hvis du har brug for hjælp til at afinstallere Quicktime, kan du kontakte din lokale IT-support. Find kontaktinformation på www.au.dk/it.

Til videoafspilning anbefaler AU IT, at du benytter Windows’ eget program Mediaplayer.

AU IT har desuden 'blacklisted' Quicktime i universitetets antivirusprogram, hvilket betyder, at programmet ikke kan afspilles på computeren. 

Uønskede konsekvenser ved at fjerne Quicktime

Afinstalleringen af Quicktime kan have uønskede konsekvenser, hvis man har andre programmer, der er afhængige af Quicktime. Hvis du oplever problemer efter Quicktime er blevet afinstalleret, kan du kontakte din lokale IT-support. Find kontaktinformation på www.au.dk/it.