Blackboard lukker snart – husk at gemme dit indhold

Har du som studerende brugt Blackboard på dine tidligere semestre? Og har du indhold på platformen, du gerne vil gemme? Så skal du downloade det, inden Blackboard lukker den 31. oktober. Læs her, hvordan du gør.

Blackboard lukker d. 31. oktober. Inden da skal du huske at downloade det indhold, du gerne vil gemme. Grafik: Colourbox.

Brightspace har ved semesterstart afløst Blackboard som AU’s fælles læringsplatform – og den 31. oktober 2021 lukker Blackboard endeligt ned. Hvis du har indhold fra Blackboard, du gerne vil gemme, kan du gøre det på to forskellige måder:

  • Manuelt, hvor du downloader én fil ad gangen. Dette kan du gøre helt frem til og med 31. oktober 2021.

  • Via værktøjet Course Content Download, som automatisk downloader indhold fra de kurser, du vælger. Du får en besked i din AU-post, når din download er færdig. Find vejledning.

    Bemærk: Da mange studerende bruger denne løsning, kan der være op til flere ugers ventetid på at få downloadet dit indhold vha. Course Content Download. Vi anbefaler derfor, at du starter din download hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

AU Studypedia kan du læse meget mere om, hvordan du kommer godt i gang med den nye læringsplatform Brightspace – og hvem du kan få hjælp hos til hvad.