Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag

Vær med til at fylde Universitetsparken sammen med tusindevis af andre studerende i Aarhus fredag d. 12. september 2014.

Danmarks største fredagsbar og idrætsdag på Aarhus Universitet

Hvis du er den store ølbowler, vildt god til at spille håndbold, har et skjult talent for fægtning eller bare har lyst til at slå dig ned på plænen og hygge dig med en øl og høre musik, så er Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag helt sikkert noget for dig.

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag er en kæmpe festdag for studerende på Aarhus Universitet og andre videregående uddannelser i Aarhus. Idrætsdagen begynder kl. 10. Beer-pong, fodbold, roning og floorball er nogle af de mange sportsgrene, der er på aktivitetslisten. Der er både mulighed for at deltage i turneringer, prøve forskellige aktiviteter og deltage i konkurrencer.  

WhoMadeWho, The Eclectic Moniker og Wafande

Musikprogrammet er spækket med kendte navne, og der er noget for enhver smag. Du kan blandt andet høre WhoMadeWho, The Eclectic Moniker, Wafande og Wild $mith. Koncerterne vil forgå på de forskellige scener fra kl. 16.45 til 24.

Fest på tværs af uddannelser

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag bliver afholdt af Studenterrådet og Aarhus Universitets-Sport (AUS). Arrangementet skal give aarhusianske studerende mulighed for at feste sammen på kryds og tværs af uddannelser og årgange.

Læs mere på Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdags hjemmeside