Workshop om innovative løsninger til sundhedsvæsenets udfordringer

Er du passioneret omkring sundhed og innovation? Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen? Så har du nu en enestående mulighed!

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 14. marts 2024,  kl. 10:00 - 15:00

Ungdommens Røde Kors, sammen med Aarhus Kommune, ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) og en række innovative enkeltpersoner, inviterer dig til at deltage i en spændende workshop, hvor vi samler 60 unge fra hele landet for at udarbejde innovative løsninger til sundhedsvæsenets udfordringer og fremtidig struktur.


Dato og tid

14. marts. Klokken 10 til 15


Sted

Aarhus Kommune, Rådhussalen, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C


Hvad kan du forvente?

  • En dag fyldt med spændende udfordringer og kreative dialoger i et tværfagligt miljø
  • Mulighed for at arbejde i teams på at løse udfordringer og behov i sundhedsvæsenet, der er beskrevet i 30 små film
  • Brug af en innovativ faciliteringsmetode, der både udvikler dine kompetencer og giver uventede løsninger
  • Deltagelse i udarbejdelsen af visuelle ”storyboards”, der omdannes til en tegneserie af professionelle animatorer og viser en mulig fremtid
  • Netværk med andre studerende og eksperter inden for sundhed, teknologi, økonomi, antropologi m.fl.
  • Bidrage til et færdigt resultat, der skal overdrages af Ungdommens Røde Kors til ministre, politikere og beslutningstagere
  • Et gavekort på 500 kroner som tak for din deltagelse.


Hvem søger vi?

Studerende på (professions)bachelor- og kandidatniveau, som er dygtige til kreativ tænkning og tværfagligt samarbejde. Vi værdsætter forskellige fagligheder, herunder teknologi, sundhed, økonomi, antropologi og mere. Det er vigtigt, at du er engageret og klar til at bidrage med friske perspektiver.

Denne workshop er en unik chance for at påvirke fremtidens sundhedsvæsen og samtidig udvikle dine egne færdigheder. Dine ideer og input vil danne grundlag for konkrete forslag, der præsenteres for relevante beslutningstagere.


Tilmelding

For at sikre din plads, bedes du tilmelde dig senest den 16. februar.

Der skal anvendes nedenstående link.

Link til Google Forms.

Initiativgruppen bag U-strukturkommissionen vil prioritere deltagerne udfra et ønske om diversitet. Det være sig fagligt, geografisk og dine svar på spørgsmålene i Google Forms. Du kan forvente svar om din evtuelle deltages en uge efter deadline for tilmelding.  

Læs mere om U-strukturkommissionen her 

Vi ser frem til en inspirerende dag med masser af energi, kreativitet og banebrydende ideer.

Med venlig hilsen,

Ungdommens Røde Kors, Aarhus Kommune, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og initiativgruppen bag U-strukturkommissionen