STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Delrapporten om kandidatreformen er landet

Delrapporten giver indblik i kandidatudvalgets foreløbige drøftelser. Kandidatudvalgets endelige rapport er færdig til oktober så det endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne på Health

Onsdag den 19. juni 2024, offentliggjorde regeringens kandidatudvalg en delrapport om den kommende kandidatreform.

Offentliggørelsen blev fulgt op af en høring på Syddansk Universitet i Odense fredag den 21. juni, hvor prodekan for uddannelse Lise Wogensen Bach, uddannelsesrådgiver Stine Birk Kristensen og viceinstitutleder for uddannelse Mette Skriver Vinter fra Institut for Folkesundhed var til stede for Health.

Ved høringen præsenterede departementschef og forperson for Kandidatudvalget, Hanne Meldgaard, arbejdet i Kandidatudvalget, og bagefter var der mulighed for spørgsmål og input.

Da det drejer sig om en delrapportering, giver rapporten kun et indblik i kandidatudvalgets foreløbige drøftelser, og vi kan derfor ikke endnu sige noget om, hvordan kandidatreformen reelt vil udmønte sig på Health.

Kandidatudvalgets endelige rapport er først færdig til oktober, og vi forventer derfor først en afklaring i efteråret 2024.

Rektor Brian Bech Nielsen udtalte sig på vegne af Danske Universiteter om Kandidatudvalgets delrapport og udfordringerne i den i et indlæg på Altinget i onsdags – det kan I læse på universitetets hjemmeside.
 

Baggrund

Kandidatudvalget er nedsat som en del af den politiske aftale ”Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” fra juni 2023, og udvalget består af universiteternes rektorer samt repræsentanter fra Undervisnings- og forskningsministeriet og Danske Studerendes Fællesråd. Kandidatudvalgets endelige rapport forventes færdig til oktober.