Derfor mangler buerne foran Vandrehallen
Pladsen foran Vandrehallen ligner ikke helt sig selv i disse dage. De originale gule murstensbuer ud mod Nordre Ringgade er erstattet af jordbunker og gravemaskiner.
Men det er kun for en tid, forsikrer chef for Bygninger, Charlotte Lyngholm.
”Buerne var ganske enkelt begyndt at slå revner enkelte steder, fordi de var sunket ned i underlaget. Derfor var vi nødt til at tage dem ned, så vi kan mure en ny buegang op”, fortæller Charlotte Lyngholm, der samtidig påpeger, at de nye piller kommer til at stå på et mere stabilt underlag:
”De nye piller bliver forankret 10 meter ned i jorden, inden vi genopbygger dem, og det skulle gerne være nok til at sikre os imod, at noget lignende sker igen”.
Ikke helt færdig til studiestart
Den nye buegang når ikke at blive helt færdig, til de nye studerende ankommer i begyndelsen af september. Ifølge Charlotte Lyngholm måtte man vente med at nedbryde de gamle piller, indtil sommerferieperioden var begyndt, så man ikke forstyrrede eksaminer og andre aktiviteter. Det betyder blandt andet, at byggeriet ikke bliver færdigt til studiestart:
”Sådan en proces tager lidt længere tid, når man har at gøre med et helt specielt historisk bygningsværk, som Aarhus Universitet er. Blandt andet skulle vi bruge de gamle mursten til at brænde de nye efter, så vi kunne få den helt rigtige farve og form. Derfor kunne vi ikke gå i gang med produktionen af nye mursten, før vi havde nedbrudt pillerne”.
Det ventes, at der igen vil være murstensbuer foran Vandrehallen fra uge 40.
Facts om buerne på Aarhus Universitet:
- Buegangen overlevede, da Hovedbygningen utilsigtet blev ramt under Royal Air Force-angrebet på Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne den 31. oktober 1944
- Hovedbygningen med den ”romantiske” buegang blev indviet i 1946
- Bygningen adskilte sig en del fra det øvrige funktionelle og meget vinkelrette universitetsbyggeri – og egentlig i modstrid med arkitekt C.F. Møllers egne æstetiske idealer
- Valget af gule mursten og tagsten var uvant for samtiden, og ved universitetsbyggeriet i Aarhus var det første gang i Danmark, man så dem anvendt i det format
- C.F. Møller var inspireret af den toscanske by San Gimignano, hvor murværk og tage har samme grågule farve
- Buerne og pillerne udgør i dag en central del af Aarhus Universitets ikonografi.