Droneflyvning over Universitetsparken og Vennelystparken
Den 15. april gennemfører Aarhus Universitet en droneflyvning over Universitetsparken og Vennelystparken. Formålet er en teknisk undersøgelse af belysningsforholdene i parkområderne.
Befinder du dig i eller omkring Universitetsparken og Vennelystparken onsdag den 15. april, kan du observere en drone på himlen over universitetets område i dag- og aftentimerne.
Droneflyvningen er led i en undersøgelse af belysningsforhold i parkerne, som AU Bygninger udfører i samarbejde med rådgivnings- og arkitektvirksomheden H+.
Dronen flyver ikke tæt på mennesker eller bygninger af hensyn til sikkerhed og privatliv. Der vil ikke blive taget billeder ind i nærliggende bygninger, og personer vil ikke fremgå af fotografierne.
Dronens billeder vil kun blive brugt som led i undersøgelsen.
Har du spørgsmål, kontakt:
Amanda Elvira Fleischer Vinther, arkitekt og projektleder
Telefon: 93522837
E-mail: [email protected]