Studieportaler

Forbered din tur til Eksamenshuset

Her får du overblik over, hvordan du kommer ud til AU's nye eksamenshus, og hvad du skal være opmærksom på. Kommer du i bil, skal du fx sætte dig godt ind i, hvor du må - og hvor du ikke må - parkere.

Sommereksamen er i fuld gang i AU's nye eksamenshus, og du har måske allerede været derude eller skal derud inden længe.

Her får du overblik over de forskellige transportmuligheder til huset, så du kan forberede din tur derud bedst muligt.

Kommer du med letbane eller bus

  • Tag bus 200 (stå af ved Lisbjerg Erhvervspark/Søftenvej) eller letbane L2 (stå af ved Klokhøjen). Alternative ruter er bus 118 og 2A. Se køreplaner

Kommer du på cykel

  • Du kan benytte supercykelstien, som går lige forbi Eksamenshuset. Der er god plads til cykelparkering ved huset.

Kommer du i bil

  • Der er et begrænset antal p-pladser ved Eksamenshuset, men du kan bruge p-pladsen ved letbanestoppet Klokhøjen, som har 400 offentligt tilgængelige p-pladser.
     
  • Du må ikke parkere på de parkeringspladser, som tilhører de omkringliggende virksomheder. Ulovlig parkering på disse pladser kan medføre bøder - og du risikerer i værste fald, at din bil bliver fjernet.
     
  • Når du parkerer ved Eksamenshuset, skal du huske at registrere din bil på infostanderen i forhallen for at få en parkeringstilladelse. Ellers risikerer du at få en parkeringsbøde. Husk også, at du kun må parkere i de opmærkede båse.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Eksamenshuset og se kort og billeder på denne infoside.

Har du praktiske spørgsmål, kan du skrive til eksamenstilsyn@au.dk

Eksamenshuset ligger på Ib Spang Olsensgade 7, 8200 Aarhus N (Lisbjerg).