Harald Blåtands vikinger var polske lejesoldater

Arkæologer fra Aarhus Universitet kan som en del af et internationalt forskerhold afsløre, at en stor del af Harald Blåtands vikingehær var udlændinge – muligvis fra Polen. Dermed skal nationalmyten om den danske stats dannelse tages op til revision.

Luftfoto af vikingeborgen Trelleborg nær Slagelse på Vestsjælland. Gravpladsen kan anes i den centrale venstre del af fotografiet. Foto: Moesgård Museum.
Strontium Isotop Analyse kan bruges som en slags geografisk stregkode. Søjlerne på grafen viser strontium isotop-værdier for skeletterne fra Trelleborg. De sorte er analyser af menneskelig tandemalje, mens de mørkegrå er dyreskeletter. Det lysegrå bånd tværs over grafen viser strontium isotop-værdier for Danmark. 32 af de 48 sorte søjler ligger uden for det lysegrå bånd og er således individer, der ikke stammer fra Danmark.
Arkæolog, ph.d. Andres Siegfried Dobat fra Aarhus Universitet i laboratoriet. Foto: Aarhus Universitet

Historien om Harald Blåtand, der i vikingetiden kristnede danerne og samlede kongeriget, er noget af det mest ærkedanske, vi har. Blåtands bedrifter er blandt andet udødeliggjort på Jellingestenene fra 900-tallet.

Hidtil har man troet, at Harald Blåtands vikingehær hovedsageligt bestod af ”indfødte” danske soldater, men arkæologer fra blandt andet Aarhus Universitet kan via analyser af skeletter fundet på gravpladsen ved Trelleborg på Sjælland dokumentere, at mange af soldaterne – muligvis over halvdelen – i stedet var udlændinge.

Ringborgen Trelleborg var blot en af flere trelleborge opført rundt om i landet inden for kort tid i slutningen af 900-tallet. De blev sandsynligvis brugt som magtcentre for Harald Blåtand. Ikke mindst under krigen mod hans oprørske søn Svend Tveskæg.

Forskerholdet har undersøgt i alt 48 skeletter med en ny metode kaldet Strontium Isotop Analyse. Med den kan de fastslå, at over halvdelen af skeletterne ikke stammer fra Danmark. Forskerne har ikke kunnet spore de afdødes nøjagtige geografiske oprindelse, men tidligere fund af blandt andet keramik og våben omkring Trelleborg tyder på, at mange af dem kom fra Norge eller syd for Østersøen – dvs. det nuværende Polen.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det engelske fagblad Antiquity, som er et af de mest prestigefyldte arkæologiske tidsskrifter i verden.

Tandemalje fastlægger fødested

Forskerne fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Wisconsin-Madison har taget prøver af skeletternes tandemalje og undersøgt deres indhold af isotoper af grundstoffet strontium.

Kompositionen af strontium isotoper afhænger af de geologiske formationer i området, og derved kan man bruge grundstoffet som geografisk pejlemærke.

Strontium kommer ind i menneskekroppen gennem mad og vand og sætter sig herefter i knoglerne og i tandemaljen. Her efterlader det sig en slags signatur – ligesom en varestregkode – fordi strontium isotoperne ophobes forskelligt, afhængigt af hvilket geologisk miljø man er opvokset i. Mens knoglerne ændrer sig gennem livet, formes tandemaljen i barndommen og ændrer sig minimalt herefter. Derfor kan en analyse af strontium isotop-sammensætningen i tandemaljen afsløre, om de gravlagte mennesker ved Trelleborg var af dansk oprindelse eller ej.

Af de 48 analyserede skeletter, hvoraf 30 kom fra individuelle grave og resten fra forskellige massegrave, var over halvdelen ikke fra Danmark.

En af massegravene på gravpladsen ved Trelleborg gemte på en særlig overraskelse. Strontium Isotop Analysen viser, at mindst halvdelen af de gravlagte mænd kom fra forskellige områder uden for Danmark. De døde, som alle var fuldvoksne mænd, var gravlagt med samme omhu, som også kendetegner de andre grave på pladsen. En mulig læsion på en lårbensknogle tyder på en voldshandling, selvom de mange mænds død også kan have haft andre årsager.

Lejesoldater påvirkede statsdannelsen

En af forskerne bag det opsigtsvækkende resultat er arkæolog Andres Siegfried Dobat, Afdeling for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet. De nye resultater bekræfter hans hypotese om, at fremmede aktører påvirkede dannelsen af nationalstaten Danmark – ikke bare under Harald Blåtands tid, men også i de efterfølgende århundreder.

Han bygger sin teori på øvrige kilder som en runesten fra Egå, der omtaler Ketil den Norske. Han var muligvis hirdmand, dvs. livvagt, for Harald Blåtand.

I trelleborgene rundt om i landet har man også fundet keramik med slavisk oprindelse.

De tidligste historiske kilder, som omhandler politiske forhold i Danmark i vikingetiden – heriblandt Saxo Grammaticus – nævner også udlændinge iblandt de tidlige danske kongers hær.

Derudover har man i en af krigergravene fra den sjællandske Trelleborg fundet en sølv- og guldindlagt kampøkse. Arkæologerne formoder, at krigeren var fra et område syd for Østersøen. Måske fra det tidlige polske kongerige eller fra det sagnomspundne Jomsborg – et borganlæg, som man mener lå ved den sydlige Østersøkyst.

Ifølge Andres Siegfried Dobat tyder det på, at de fremmede enten var del af en krigerelite eller regulære lejesoldater, selvom man ikke kan udelukke andre mulige forklaringer for de mange fremmede iblandt Trelleborgs besætning.

Lejesoldater er mere loyale

At Harald Blåtand benyttede sig at ”fremmedarbejdere” i sin hær, overrasker ikke Andres Siegfried Dobat.

– Den mærkbare tilstedeværelse af fremmede folk er muligvis udtryk for en meget bevidst strategi, som blev anvendt af den politiske elite i vikingetidens Danmark. I 900-tallet gennemførtes mange omvæltninger i landet. Samfundsforholdene ændrede sig radikalt, og en række grundlæggende nye institutioner blev introduceret: kongemagt, kongeriget, militær organisation, jordbesiddelse, markedsøkonomi, mønter og møntøkonomi, byer, kristendom osv., fortæller Andres Siegfried Dobat.

Hvis Harald Blåtand skulle gennemføre så voldsomme ændringer, var han afhængig af loyale støtter, og dem fandt han lettest i udlandet. De fremmede skulle ikke følge vikingesamfundets gældende regler og sædvaneret, fordi de ikke var rullet ind i de slægtskabsrelationer, som ellers prægede det traditionelle vikingesamfund. Desuden var de ikke underlagt stormændene, som ifølge de senere skriftlige kilder stod i opposition til Harald Blåtand.

Andre konger har benyttet en lignende strategi, for eksempel den skotske Kong David I i 1100-tallet og de osmanniske sultaner i 1400-tallet.

Andres Siegfried Dobat argumenterer således for, at opbyggelsen af den danske stat skete med betydelig hjælp udefra.

– Som resultat af min forskning fremstår statsdannelsesprocessen i Danmark – eller i hvert fald den vikingetidige fase af denne langvarige proces – som delvist betinget af fremmede folks ageren og indflydelse, konkluderer Andres Siegfried Dobat.

Læs også:

  • Dobat, Andres Siegfried: ”The State and the Strangers: The Role of External Forces in a Process 65 of State Formation in Viking-Age South Scandinavia (c. AD 900–1050)” i Viking and Medieval Scandinavia, nr. 5, 2009
  • Price, Douglas T.; Frei, Karin Margarita; Dobat, Andres Siegfried; Lynnerup, Niels og Bennike, Pia: ”Who was in Harold Bluetooth’s army? Strontium isotope investigation of the cemetery at the viking Age fortress at Trelleborg, Denmark” i Antiquity, nr. 85, 2011, s. 476-489

Mere information: