IT-systemer kører igen efter teknisk brist

Forbindelsen til de IT-systemer, som tidligere på ugen blev ramt af nedbrud, er nu genoprettet. En række studerende har mistet mails, de skulle have modtaget på deres AU-mail. De berørte får direkte besked.

En teknisk brist betød, at nogle få IT-systemer på Aarhus Universitet, har været midlertidigt ude af drift i løbet af denne uge

Fejlen er nu udbedret, og systemerne fungerer igen.

Et af de systemer, der har været ramt, er Post AU – det system, som bruges til AU-mails. En række studerende har under nedbruddet mistet mails, de skulle have modtaget på Post AU, og det har ikke været muligt at genskabe dem.

Universitetets IT-afdeling har identificeret de studerende, som er berørt af dette, og de vil få direkte besked.