Kan AU støtte bedre op om studerendes frivillige engagement?

Aarhus’ tid som Frivillighovedstad er officielt løbet ud, men frivilligheden skal stadig stå stærkt på Aarhus Universitet. Derfor var alle fakulteternes studienævn og uddannelsesudvalg for nylig inviteret til seminar for at diskutere, hvordan AU kan fremme frivillighed blandt de studerende.

Oplægget kom fra Skotland, hvor University of Edinburgh i 2011 indførte den såkaldte Edinburgh Award. Den fungerer som et program, hvor studerende med afsæt i f.eks. frivilligt foreningsarbejde sætter fokus på kompetencer, de gerne vil styrke, og lærer at reflektere over deres personlige udvikling.

”Der er stort pres på de studerende for at blive hurtigere færdige med uddannelsen, og når mange samtidig har et studiejob, så kan det frivillige engagement godt blive prioriteret væk”, fortæller prodekan for uddannelse på Arts, Niels Lehmann, og fortsætter:

”Men frivillighed er med til at styrke civilsamfundet, og det er også med til at skabe et mere levende campus. Derfor vil vi se på, hvordan man kan gøre det frivillige engagement endnu mere attraktivt – og måske give de studerende et udbytte, som de også kan oversætte til andre kontekster”.

Ikke en konkurrencesport

Både Niels Lehmann og resten af AU’s Uddannelsesudvalg, som arrangerede dagen, er bevidste om den modsætning, der ligger i at blande frivillighed sammen med begreber som ’kompetencer’ og ’personligt udbytte’:

”Det er en helt oplagt anke. Frivillighed skal helst ikke være drevet af udbyttetænkning. Derfor skal vi også tænke os rigtig godt om, hvis vi går videre med det her. Jeg tror, man kunne strikke et godt initiativ sammen med inspiration fra Edinburgh, men det bliver meget vigtigt at gøre det på den helt rigtige måde. Et program som dette skal absolut ikke ende med at være endnu en arena, hvor de studerende føler, at de skal konkurrere og præstere for at udbygge deres CV.”

Pilotprojekt kan være næste skridt på AU

Prodekanen peger på, at studerende, som har gennemført Edinburgh-programmet, fortæller, hvordan de netop påbegyndte det for at styrke deres CV, men endte med at gå mere op i deres personlige udvikling. Derfor er de blevet bedre til at sætte ord på deres kompetencer og løbende reflektere over deres fremskridt. Kvaliteter, som ikke kun har gavnet dem i deres studieliv og arbejdsliv, men også som medborgere. Samtidig har programmet styrket universitetets foreningsliv.

”Jeg synes, der var en god diskussion til seminaret om både muligheder og faldgruber ved Edinburghs model. Nu skal vi drøfte i Uddannelsesudvalget, om vi skal starte op med et format for at se, hvordan det kunne fungere i praksis, og hvordan de studerende tager imod det”, slutter Niels Lehmann.