Kolossale omvæltninger
Interdisciplinært samarbejde er helt nødvendigt, når klimaforandringers konsekvenser på klodens top skal undersøges. Nyt forskningscenter samler topforskere på tværs af fag og landegrænser og satser på at blive førende på den internationale scene.
Isen forsvinder med rasende fart i det arktiske område. Det er her, klimaforandringerne slår igennem med de mest dramatiske konsekvenser. Forholdene ændres radikalt for planter og dyr og påvirker den arktiske befolknings livsstil og sygdomsmønstre. Et af de nye interdisciplinære forskningscentre under Aarhus Universitet sætter fokus på klimaforandringerne og ændringerne af det mægtige arktiske område.
– Arktis står over for kolossale omvæltninger, og vi må forskningsmæssigt være med helt i front, så vi kan vejlede befolkningen om konsekvenserne, siger professor Søren Rysgaard, der er den ene af to ledere af det nye arktiske forskningscenter, som officielt åbner 21. september 2012. Den anden leder er professor Jesper Madsen.
Oceanografer, læger, biologer, statistikere, naturgeografer, ja, stort set alle fagområder arbejder tæt sammen i Arctic Research Centre, når de mange komplekse og uafklarede spørgsmål i det arktiske område skal afdækkes.
Fælles forskningsekspeditioner bliver et af omdrejningspunkterne i centerets arbejdsstil og noget af det, der skal få de forskellige faglige discipliner til at arbejde sammen.
– Fælles feltkampagner er den bedste måde at få folk til at arbejde sammen på og få indblik i hinandens faglige problemstillinger. Det er gennem det tætte samarbejde, at nye ideer opstår på tværs af fagdisciplinerne, siger Søren Rysgaard.
Centeret tyvstartede allerede i marts og april og sendte ekspeditioner til tre forskellige lokaliteter i Nordøstgrønlands bidende vinterkulde. I alt 50 personer fra otte lande trak de første værdifulde data hjem om blandt andet havisens betydning for det globale kulstofkredsløb og ophobningen af miljøfremmede stoffer i den arktiske befolkning.
Bredt internationalt samarbejde
Centeret ser bogstavelig talt kloden fra oven. Og i det perspektiv er det indlysende, at forskningen i Arktis, ud over det interdisciplinære samarbejde, også kræver et tæt samarbejde mellem de arktiske nationer, fortæller Søren Rysgaard.
– Spørgsmål om ændringer i havstrømme, havisens udbredelse og stofudveksling mellem hav, is, land og atmosfære kræver studier i den helt store skala.
Det behov imødekommer centeret ved at etablere et tæt internationalt forskningssamarbejde gennem organisationen Arctic Science Partnership (ASP), som har Naturinstituttet i Nuuk, Grønland, og University of Manitoba, Canada, med som aktive partnere. ASP-samarbejdet tæller flere end 200 førende forskere inden for arktiske spørgsmål.
Videnopbygning lokalt og globalt
– Samarbejdet betyder, at vi får samlet en kolossal videnbank og etableret en effektiv logistisk platform, som forskere og studerende i Aarhus kan trække på, ligesom det vil tiltrække de bedste arktiske forskere i verden, siger Søren Rysgaard og fremhæver en anden gevinst:
– Centeret bliver ikke så lidt af en gulerod for nye
studerende.
Målet er da også at skabe et meget attraktivt og dynamisk studiemiljø, hvor de studerende med det samme er med i et bredt internationalt samarbejde på højeste faglige niveau.
– Med de muligheder, vi har for at igangsætte tværfaglig og international forskning, er det vores klare mål at blive et innovativt center, der er førende på den internationale scene. Vi skal være med til at levere den nye viden, der er afgørende for Arktis’ fremtid, og hvordan vi tackler de store klimaudfordringer, siger Søren Rysgaard.