Kom godt i gang med Teams

Alle AU’s studerende har nu adgang til hele Microsoft 365-pakken og til samarbejdsplatformen Teams. Læs mere om, hvordan du kan bruge Teams på studiet.

Med adgangen til Teams kan I let afholde virtuelle møder, deler filer og meget mere. Foto: Liv Rohde, AU Foto

Som studerende på Aarhus Universitet har du nu fået adgang til alle redskaber i Microsoft365-pakken – blandt andet samarbejdsplatformen Teams, som du og dine medstuderende kan bruge til at samarbejde og kommunikere med hinanden.  

I Teams kan I fx arbejde sammen i projekter/grupper, hvor I kan chatte, holde virtuelle møder og dele filer med hinanden, så I kan redigere i dokumenter og opgaver samtidig. I kan også danne Teams-grupper, som I kan bruge til fællesskaber på studiet eller på tværs af interesser fx i studenterforeninger.  

Få overblik over AU’s digitale platforme 

Som studerende på Aarhus Universitet har du – udover Teams - adgang til flere andre digitale platforme, hvor du finder forskellige slags informationer om undervisning og studieliv. Blandt andet din AU-mail, Brightspace og studerende.au.dk. Husk, at du på Mitstudie.au.dk altid kan få et overblik over den nyeste information fra de forskellige platforme. 

Har du spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål til brugen af Teams og de øvrige M365-redskaber, kan du kontakte din lokale IT-support.