Kursus i skriftlig akademisk formidling
Studerende med dansk som andetsprog kan i foråret 2015 komme på kursus i skriftlig akademisk formidling hos Rådgivnings- og støtteenheden på AU. Tilmeldingsfristen er 25. februar 2015.
Studerende med dansk som andetsprog på en videregående uddannelse kan som følge af tosprogetheden have udfordringer med det danske akademiske sprog. Føler du dig usikker på dansk akademisk sprogbrug, har du nu mulighed for at få hjælp på et kursus i skriftlig akademisk formidling.
Kurset fokuserer på:
- videnskabeligt sprog
- klart sprog
- korrekt sprog
- ordforråd
- argumentation
Kurset afholdes på Campus Aarhus og består af seks undervisningsgange på hver tre lektioner, i alt 18 lektioner. Undervisningen foregår onsdage i tidsrummet 13-16 med kursusstart onsdag den 4. marts 2015. Kurset er gratis.
Forudsætningen for, at du kan deltage i kurset er, at du indskrevet på Aarhus Universitet og har dansksproglige kompetencer fra en dansk gymnasial ungdomsuddannelse eller har Studieprøven fra et Sprogcenter.
Vær opmærksom på, at du også skal til udredning for dine sproglige og studiemæssige vanskeligheder, inden du kan blive tilmeldt kurset eller eventuelt få tilbudt et individuelt studiestøtteforløb.
Deadline for udredning og tilmelding til kurset er onsdag d. 25. februar 2015 kl. 12.
Er du interesseret i kurset, og ønsker du at booke en tid til udredning, så send en mail med dit telefonnummer og dit fulde navn til studentermedhjælper ved Rådgivnings- og støtteenheden Karoline Barslev.
Læs mere om mulighederne for støtte til studerende med dansk som andetsprog
Har du spørgsmål om dine muligheder for studiestøtte i forbindelse med dine sproglige og studiemæssige vanskeligheder, kan du henvende dig til Rådgivnings- og støtteenheden på tlf.: 8716 2720 og sps@au.dk.