Studieportaler

Nye telefonnumre på Campus Aarhus fra 28. november

Alle AU-medarbejdere på Campus Aarhus får nye telefonnumre pr. 28. november 2011. Læs her, hvad du skal gøre, hvis du endnu ikke har fået dit nye telefonnummer.

De fleste medarbejdere har modtaget en mail i uge 45 eller 46 med deres nye telefonnummer. Der er dog stadig få medarbejdere, som endnu ikke har fået tildelt et nyt nummer.

Har du ikke modtaget en mail med dit nye nummer?

Hvis du ikke har modtaget en mail med dit nye telefonnummer, kan du søge efter dit telefonnummer på konverteringslisterne på www.au.dk/telefoni. Her kan du se, om du har fået tildelt et nyt telefonnummer.

Hvis du ikke har fået en mail med dit nye nummer - og heller ikke har fået tildelt et nyt nummer ifølge konverteringslisterne - skal du sende en mail til 50909@au.dk med følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • Nuværende telefonnummer
  • Organisatorisk tilknytning
  • Bygningsnr. og lokalenr.

Står der "nedlagt" ud for dit nuværende nummer på konverteringslisterne?

Hvis der står "nedlagt" ud for dit nuværende telefonnummer på konverteringslisterne på www.au.dk/telefoni, skal du sende en mail til 50909@au.dk med følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • Nuværende telefonnummer
  • Organisatorisk tilknytning
  • Bygningsnr. og lokalenr.

Har du modtaget en mail med fejl i nummeroplysninger?

Hvis du har modtaget en mail med fejl i nummeroplysningerne, skal du sende en mail til 50909@au.dk med følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • Nuværende telefonnummer
  • Organisatorisk tilknytning
  • Bygningsnr. og lokalenr.

Tildeling af nye telefonnumre efter 28. november

Telefonigruppen kan desværre ikke nå at tildele flere telefonnumre inden 28. november, så alle der henvender sig efter fredag den 18. november, kan først få tildelt en nyt telefonnummer efter den 28. november 2011.

Det kan endnu ikke siges, hvor hurtigt efter den 28. november telefonigruppen kan tildele nye numre, da det afhænger af antallet af henvendelser.

Alle berørte har fået tildelt et midlertidigt telefonnummer (IKKE ET PERMANENT NUMMER). De kan fortsat ringe ud fra deres telefon fra den 28. november. Nummeret vil dog ikke være synligt på www.au.dk/findperson, men kan ses på displayet i forbindelse med interne opkald.

Læs mere

På AU ITs hjemmeside kan du finde en liste over ting, som du selv skal gøre, når du har fået dit nye nummer. Her kan du bl.a. læse mere om, hvordan du ændrer din e-mail signatur.

Læs "Nyt nummer - sådan gør du" på AU ITs hjemmeside

Aarhus Universitets nye hovednummer er pr. 28. november 2011: 871 50000.