Nyt afsnit af 'Studiekammeraten'
Det nyeste afsnit af podcasten Studiekammeraten stiller blandt andet skarpt på udfordringer med manglende motivation og ensomhed i forbindelse med den nuværende corona-lockdown. Interview med to studerende og øverste leder på Health, Lars Bo Nielsen.
Det er januar, og vi er midt i anden lockdown af Danmark.
Coronasituationen har lukket universiteterne ned og sendt alle universitetsstuderende hjem for at onlinestudere i deres stuer eller på deres værelser.
For nogen betyder det endnu mere tid til hjemmehygge, men for rigtig mange andre har det medført manglende motivation til studierne og en følelse af ensomhed.
I dette afsnit af Studiekammeraten får Amalie og Laurits besøg af de to universitetsstuderende, Simone og Anders, til en snak om nogle af de tanker, udfordringer og oplevelser, de har gjort sig omkring det at være studerende under coronanedlukningen.
Over en telefonlinje snakker vi også med Lars Bo, der er dekan på Health, og sidder som en del af den øverste universitetsledelse, der er med til at træffe nogle af de afgørende beslutninger for de studerende under nedlukningen.
Hør podcasten: linktr.ee/studiekammeratenpodcast
Gå ind og subscribe Studiekammeraten der hvor du lytter til podcast, så får du automatisk besked når der kommer et nyt afsnit.
Du kan også følge os på både Instagram og Facebook: studiekammeratenpodcast.
Venlig hilsen
Health Studier og Studiekammerat-redaktionen