Studieportaler

Ph.d.-forsvar: Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisning

Torsdag d. 25 februar2010 i auditoriet på SDU Kolding forsvarede Anne Linstad Kirketerp Ph.d afhandlingen:”Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisning på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv”

Forsvaret havde titlen:

Foretagsomhed i undervisningen – praktiske og teoretiske implikationer

Afhandlingen bidrager med at indkredse den særlige didaktik, som fremmer foretagsomhed. Denne metode kaldes skubmetoden. Skubmetoden er identificeret gennem observation i entreprenørskabskurser.

Konklusionen på afhandlingens forskningsspørgsmål er, at foretagsomhed kan understøttes ved at stille krav om handling og dermed sikre, at ”indre tanker om handling” (intention) bliver bragt frem til forandrende handlinger.

Ved at gentage mange skub og krav om forandrende handlinger internaliseres de oplevelser af mestring, som er fundamentet for et højt self-efficacy, hvilket er en positiv, fremmende faktor for at udvikle foretagsomhed. Dermed er skubmetoden med til at fremme foretagsomhed på videregående uddannelser.

Afhandlingen er en del af IDEA’s bevilling og er iværksat som en ph.d. inden for området Innovativ Pædagogik.