Psykologiprofessor: Sådan motiverer vi os selv og andre

Hvad er motivation, og hvordan motiverer vi andre? De spørgsmål gav den anerkendte, amerikanske psykologiprofessor Edward L. Deci sit bud på, da han onsdag gæsteforelæste på Aarhus Universitet.

Den anerkendte amerikanske psykologiprofessor Edward L. Deci gav onsdag en veloplagt gæsteforelæsning på Aarhus Universitet.
Den anerkendte amerikanske psykologiprofessor Edward L. Deci gav onsdag en veloplagt gæsteforelæsning på Aarhus Universitet. Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation
Hvad motiverer os? Det spørgsmål var centralt i Decis forelæsning. I mere end 35 år har han forsket i, hvad der driver mennesket til handling. Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation

Hvordan skaber jeg mere motivation for den her sag? Det spørgsmål har mange forældre, undervisere, ledere og trænere formentlig stillet sig selv. Men ifølge den amerikanske psykologiprofessor Edward L. Deci skal man ikke fokusere på at skabe mere motivation. I stedet bør man gå op i, hvilken type motivation man skaber.

I mere end 35 år har Edward L. Deci sammen med kollegaen Richard M. Ryan forsket i motivation. De er grundlæggere af teorien om selvdeterminering og har udført utallige eksperimentelle forsøg for at afdække, hvad der driver mennesket til at handle.

- Man taler ligefrem om en tid før og efter teorien om selvdeterminering, så skelsættende er teorien, forklarer professor Jan Tønnesvang, leder af Forskningsenheden for Integrativ Psykologi, som onsdag havde inviteret Deci til at gæsteforelæse på Aarhus Universitet.

Motivation er energi til at handle

Ifølge Deci handler motivation om at have energi til at handle, men drivkraften kan komme flere steder fra.

- Man kan helt overordnet tale om to former for motivation. Man kan være drevet af en indre passion eller interesse for en sag, hvilket vi kalder autonom motivation. Eller man kan være drevet af et udefrakommende pres som for eksempel udsigten til en belønning eller en straf, det kalder vi kontrolleret motivation. De fleste har oplevet at være drevet af begge typer motivation i forskellige sammenhænge, forklarer Deci.

Når vi studerer et emne, fordi vi simpelthen ikke kan lade være af ren og skær interesse, så er det den indre passion, der driver os frem. Men når vi udfører en opgave med henblik på at opnå en god karakter eller for at undgå at miste vores job, så er det et udefrakommende pres, der driver os. Den kontrollerede motivation er effektiv, når vi skal lære ting udenad, f.eks. som forberedelse til en eksamen. Problemet er imidlertid, at forsøg foretaget af Deci og hans forskningsgrupper viser, at vi hurtigt glemmer lærdommen igen, når eksamen er overstået.

Ønsket om at motivere andre handler ofte om kontrol

Det kan ifølge Deci være nyttigt at skelne mellem de to motivationsformer, når man vil motivere andre.

- Når vi forsøger at motivere andre mennesker, handler det ofte om, at vi vil have kontrol over dem, så de udfører den handling, vi gerne vil have dem til, forklarer Deci.

Netop det bagvedliggende ønske om kontrol over et andet menneske udmønter sig ofte i kontrolleret motivation. Man lokker med en belønning eller truer med en konsekvens. På den måde risikerer man at knægte modtagerens oplevelse af selvbestemmelse og kompetence.

Anerkendelse motiverer

Nøglen til succesfuld motivation handler derimod om at anerkende modtagerens selvbestemmelse og kompetence.

Deci mener, mennesket har basale psykiske behov, på samme måde som vi har basale fysiske behov. Vi har behov for at føle os kompetente, vi har behov for at opleve selvbestemmelse, og endeligt har vi behov for at stå i relation til andre, så vi oplever at høre til. Disse behov skal vi stimulere, når vi ønsker at motivere et andet menneske.

- Trusler, belønninger, krævende sprog og kritik skaber situationer, der får modtageren til at føle sig inkompetent og underlagt en andens vilje. Men det, vi rent faktisk bliver motiveret af som mennesker, er anerkendelse og følelsen af at have et valg. Derfor handler det om at tilbyde folk et valg og at være åben, interesseret og anerkendende, forklarer han.

Torsdag den 29. marts er professor Edward L. Deci med i vurderingspanelet, når ph.d.-studerende Martin Hammershøj Olsen forsvarer sin ph.d.-afhandling om selvdeterminering.

Læs mere om Edward L. Deci og teorien om selvdeterminering