Spørg direktøren
Aarhus Universitets nye direktør, Arnold Boon, inviterer til dialog. Han opfordrer medarbejdere og studerende til at stille de spørgsmål, som de har brug for svar på.
"Efter at have fået et godt første indtryk af Aarhus Universitet, vil jeg gerne vide mere om, hvad alle jer der har jeres daglige gang på universitet, er optaget af," siger Arnold Boon, der tiltrådte som universitetsdirektør 1. januar 2016.
Derfor inviterer Arnold Boon universitetets medarbejdere og studerende til at stille de spørgsmål, som de har brug for at få svar på. Det kan eksempelvis være om arbejdet inden for de administrative områder, om hans ledelsesstil eller hans tilgang til forskellige udfordringer i organisationen.
Send dit spørgsmål til spoerg@au.dk senest den 10. februar 2016, hvorefter spørgsmålene samles sammen. Se Arnold Boons svar i en video på medarbejdere.au.dk og i Administrationens Nyhedsbrev i slutningen af februar.