Diversitet og inklusion: Har du en god idé til et projekt?
Nu kan medarbejdere og studerende søge om Circle U.-midler til projekter, der bidrager til at styrke inklusion og diversitet. Der er ansøgningsfrist den 28. februar.
Facts om Circle U.
- Circle U. er en universitetsalliance mellem AU og 8 andre europæiske universiteter.
- Circle U. arbejder for at gøre internationalisering nemmere og skabe nye forbindelser mellem forskning, uddannelse og innovation.
- Circle U.’s har som delmål at styrke inklusion og diversitet på de enkelte universiteter.
Har du en god idé til et projekt, som kan bidrage til at styrke diversitet og inklusion på Aarhus Universitet og også gerne på tværs af de 9 universiteter i Circle U.-alliancen? Så har du nu mulighed for at søge op til 4.000 Euro hos Circle U. til at realisere dit projekt.
Alle VIP-og TAP-ansatte og studerende kan søge om midler, og emnerne kan spænde bredt - lige fra, hvordan man styrker den digitale inklusion til, hvordan man understøtter netværk blandt underrepræsenterede grupper og meget andet.
Du kan læse meget mere om ansøgningskriterier, og hvordan du søger på Circle U.’s hjemmeside: Call for flagship initiatives: Equity, Diversity & Inclusion - Circle U.
Ansøgningsfrist er den 28. februar 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Inge Liengaard på 93521510 / inli@au.dk