Varm op til eksamen med spritnyt afsnit af 'Studiekammeraten'

Har du oplevet at gå død i din eksamenslæsning? Eller er du bekymret for at miste overblikket over pensum og nå det hele inden eksamen? Så brug 50 minutter i selskab med det nyeste afsnit af podcasten Studiekammeraten, der handler om eksamen.

Hvad gør man, når eksamensperioden virker helt uoverskuelig, og man slet ikke kan se enden på det?  

Det tager Amalie og Laurits en snak om med Lena Pradhan, der er studievejleder på Arts, og har som en af sine hovedopgaver at vejlede studerende til et godt eksamensforløb.

I podcasten fortæller Lena om, hvordan vi kan få skabt et overblik i eksamensperioden, og deler gode råd og teknikker til at få et godt eksamensforløb. 

I studiet får de to værter også besøg af de to universitetsstuderende Sara og Anna, som deler deres personlige oplevelser og erfaringer om forberedelsen til eksamener, og hvordan det føles at skulle til en re-eksamen.  

Find afsnittet lige her: https://linktr.ee/studiekammeratenpodcast

Og følg med på Facebook: facebook.com/StudiekammeratenPodcast  og Instagram: instagram.com/studiekammeratenpodcast/