Studieportaler

Vi er i samme båd

Studerende, der ikke kan procentregning. Eller som ikke orker at læse lærebogen. Lektor Mikkel Bennedsen er optaget af, hvordan vi bygger bro mellem gymnasiet og universitetet. Dialog med gymnasielærere har hjulpet ham til at forstå de unges startvanskeligheder – og han vil gerne videndele endnu mere.

Lektor Mikkel Bennedsen står ved tavlen.
”Der er forskel på, hvad der står på Undervisningsministeriets hjemmeside, at en student kan, og hvad de så rent faktisk kan. For mig handler det først og fremmest om at være nysgerrig og undersøgende overfor denne forskel”, siger lektor Mikkel Bennedsen. Foto: Jens Hartmann Schmidt, AU Foto

Lektor Mikkel Bennedsen underviser førsteårsstuderende i matematik og statistik. De studerende er så glade for hans undervisning, at han i 2024 blev kåret som den bedste underviser på Aarhus Universitet – denne pris fik han blandt andet for sin indsats for at lette overgangen for de nye studerende fra gymnasium til universitet.

Overgangen mellem gymnasiet og universitetet har aldrig været let, men måske er den blevet sværere de seneste år, lyder vurderingen fra Mikkel Bennedsen.

”De nye studerende er lige så kloge og engagerede, som de altid har været. Men jeg oplever også, at de har fået sværere ved at læse en længere fysisk tekst, og vi kan se af bogsalget, at flere simpelthen ikke køber lærebogen. Samtidig mangler nogle af de studerende færdigheder som f.eks. basal procentregning”, siger han.

TikTok og politikere
Der er ifølge lektoren mange og komplekse grunde til, at overgangen til universitetet er blevet vanskeligere. En årsag er måske den stigende brug af teknologi i grundskolen.

”Der er simpelthen for meget skærm og for få bøger. Og det fortsætter så i gymnasiet. Det er jo nemt at give politikerne skylden, men der er også større kræfter på spil. Hvem ved hvad effekterne er af at være på Instagram, TikTok og Snapchat fremfor at læse i en bog? Det er strukturelle udfordringer, som ikke kan løses af den enkelte underviser. Det er et politisk og et samfundsmæssigt problem”, siger han.

På jagt efter inspiration i gymnasieklasser
Mikkel Bennedsen er nysgerrig efter, hvordan undervisningen i matematik foregår i gymnasiet i dag, og han har nu indledt dialog med nogle matematiklærere fra Aarhus Business College i Risskov. Han planlægger også at overvære matematikundervisning på gymnasiet, ligesom han har inviteret gymnasielærere til at overvære hans undervisning på universitetet:

”Jeg får rigtig meget ud af dialogen. For det første får jeg et indblik i, hvordan matematikundervisningen i gymnasiet foregår i dag, så jeg kan indrette min egen undervisning efter det. Herudover opdager jeg, at gymnasielærerne og jeg er i samme båd – de kæmper også med, at eleverne har sværere ved at fordybe sig, læse bøger og er for hurtige til at bruge de teknologiske værktøjer i stedet for at tænke selv. Det her handler ikke om universitetet versus gymnasiet. Vi deler bekymringerne, og vi hjælper hinanden ved at være i dialog, selvom det kun er et lille spadestik ned i problematikken”, siger Mikkel Bennedsen.

Underviser du i matematik, og er du interessereret i at videndele med en universitetslektor, er du velkommen til at kontakte Mikkel Bennedsen.

Tips og tricks: Sådan underviser Mikkel Bennedsen

  • Jeg præsenterer menneskerne bag formlerne, fx ”gamle” matematikere og statistikere (som indgår i mit såkaldte ”Heltegalleri”, en samling af de største helte i faget). At komme med en historie om menneskerne bag teorierne gør, at stoffet bliver sjovere og nemmere at huske.
     
  • Jeg bruger ofte aktuelle problemstillinger i min undervisning. Det kan fx være noget med politiske valg (når de står på, fx Folketingsvalg eller præsidentvalg i USA), noget med sport (OL, VM, osv). På den illustrerer jeg, hvordan matematik og statistik kan bruges til at analysere aktuelle spørgsmål.
     
  • Jeg bruger ofte mig selv i min undervisning. Tidligere kunne det f.eks. være hverdagsproblemer (hvordan finder man en god sofa? Hvad er en god sofa? Hvad skal den koste?). Siden jeg blev far, har jeg brugt min lille familie – det viser sig, at børn/babyer bliver målt og vejet konstant i deres første år. Det er en oplagt mulighed for at illustrere mange statistiske begreber.
     
  • Jeg har fundet ud af, at den ”personlige” tilgang har rigtig god effekt: (1) Den virker ”afvæbnene” og får mig i øjenhøjde med de studerende, sådan at jeg – på trods af de meget store forelæsningshold og en efterhånden betydelig aldersforskel – bliver bedre at spejle sig i (2) Det kan gøres humoristisk (specielt når det er på min egen bekostning), hvilket gør undervisningen sjovere og kan give gode grin i en ellers svær forelæsning (3) Det gør materialet mere mindeværdigt, fordi der er en personlig historie til de matematiske/statistiske begreber.