Vikinger sælger altid

Professor Else Roesdahl er verdenskendt for sin udforskning af vikingetiden. Men hun er også en pioner i faget middelalderarkæologi. Nu takker hun af, men der er stadig bøger, der skal skrives.

professor Else Roesdahl
Det ligger dybt i den arkæologiske tradition, at til forskningen hører også formidling. Og den har været en kær pligt, siger professor Else Roesdahl, der har et par endnu et par bøger på bedding.

Vikinger sælger altid, og verden over er der stor interesse for perioden, hvis den vel at mærke bliver formidlet fagligt forsvarligt.

 

Og professor Else Roesdahls formidling har ingen anfægtet. Tværtimod har hun både som forsker og formidler opnået international respekt og hæder for sin omfattende viden om vikingernes verden og er blandt andet æresdoktor ved University of Dublin og University of York.

 

Forskeren fra Moesgård har fået plads på videnskabens verdenskort, og formidleren af den meget dynamiske periode i danmarkshistorien har fundet vej til adskilligt flere danske reoler, end det oftest lykkes for humanistiske forskere.

Formidling er en kær pligt

Efter over 40 år på Aarhus Universitet og med titel som professor siden 1996 takker Else Roesdahl nu af. Et kontor på Moesgård beholder hun dog, for der er stadig bøger at gøre færdige.

 

Som Else Roesdahl selv konstaterer, har hun virket i en periode, ”hvor jeg havde min hele frihed til at arbejde med det, jeg gerne ville”.

– Og det ligger dybt i den arkæologiske tradition, at til forskningen hører også formidling. Men den har været en kær pligt, fastslår hun.

Vølven blev en særlig veninde

Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro blev emnet for den første bog fra Else Roesdahl. Hun skrev det ene af de to bind om nye undersøgelser, som kastede nyt lys på opfattelsen af ringborgene. De viste sig ikke kun at være kaserner, men også bolig for håndværkere, kvinder og børn.

 

En af de kvinder og de fund, der blev gjort i hendes grav, har især optaget Else Roesdahl.

– En yngre kollega har siden sandsynliggjort, at kvinden var en vølve – altså en hedensk troldkone, der også gav råd i forbindelse med krige – alligevel blev hun begravet på en kristen gravplads. Hun er blevet en særlig veninde, fortæller Else Roesdahl.

To kære venner

Blandt de mange aktører, Else Roesdahl har ”mødt” på tværs gennem historien, er vølven dog ikke den eneste, hun har fået et næsten personligt forhold til.

Harald Blåtand er en anden af de historiske helte.

 

– Han kristnede Danmark og regerede i en forunderlig tid med meget nyt. Og så stod han for byggerier med usædvanlig form som ringborgene Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg.

 

Netop et værk om Aggersborg er Else Roesdahl ved at lægge sidste hånd på sammen med to kolleger. Her har en gennemgang af de gamle udgravningsberetninger givet helt nye indsigter i verdens største vikingeborg, der ligger ved Løgstør.

 

En tredje ”ven” fra fortiden finder vi i en periode, som Else Roesdahl også er ved at skrive om, nemlig Danmark i tiden 900-1200. Manden er Svend Estridsen, som hun har arbejdet med i den seneste tid.

 

– Efter den egentlige vikingetid organiserede han Danmark nærmest efter devisen ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Han organiserede blandt andet kirken og fik gang i byudviklingen, og det er imponerende, hvad han har bedrevet, mener Else Roesdahl.

 

Arbejdet med Svend Estridsen har også fået en ekstra dimension. Hans kranium er nemlig bevaret, og med hjælp fra politiets metoder til rekonstruktion har man genskabt kongens ansigtstræk, så det med stor sandsynlighed ligner.

– Så nu kan man nærmest hilse på ham.

Bestseller om vikingernes verden

Else Roesdahls gennembrud som formidler blev bogen Danmarks vikingetid fra 1980, der sammenfattede især den arkæologiske viden om perioden og også blev udgivet på engelsk.

 

Syv år senere kom Vikingernes verden både i en dansk og engelsk udgave, hvor Else Roesdahl også inddrog skriftlige kilder og digtekunsten. Bogen findes nu på otte sprog, og en dansk ottende udgave er på vej.

 

– Det var en udfordring og meget spændende at prøve at sammenfatte en stor periode. Det er ikke normalt i dag, hvor man udgiver samleværker med bidrag fra flere forfattere, siger Else Roesdahl om værket.

Arkæologi ind i EU-debat

Bogen betød også, at Nordisk Råd bad Else Roesdahl stå i spidsen for den internationale udstilling ”Viking og Hvidekrist”, der skulle markere de nordiske lande i forhold til Centraleuropa – først i Grand Palais i Paris, siden i Berlins Altes Museum.

 

Udstillingen sluttede på Nationalmuseet i København og nåede at blive set af trekvart million mennesker. ”Viking og Hvidekrist” har en særlig plads hos Else Roesdahl, fordi den gav arkæologien en plads i den daværende debat om EU.

 

– Store dele af Europa fik et indtryk af, hvordan Norden i fortiden håndterede påvirkningerne fra det store Europa, som bl.a. omfattede kristningen i vikingetiden, fortæller Else Roesdahl.

Pioner i middelalderarkæologien

Netop middelalderen er en anden og næsten lige så stor del af Else Roesdahls forskning. Hun var en af pionererne inden for faget middelalderarkæologi og har skrevet og redigeret bøger om tiden.

 

Det gælder blandt andet bogen Dagligliv i Danmarks middelalder med bidrag fra en række tidligere studerende. Else Roesdahl tog også initiativ til en engelsksproget lærebog i middelalderarkæologi i to bind, som Aarhus Universitetsforlag netop har udgivet.

 

– Vi har længe savnet et regulært værk om Europas middelalderarkæologi, og jeg er stolt over, at vi her i Aarhus nu har dækket det savn med hjælp fra internationale kolleger, siger Else Roesdahl.