Workshop: Læs smartere

Kom med på AU Studypedias workshop om gode læse- og notestrategier, så du lettere kan komme igennem et stort pensum og tage overskuelige noter.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 6. oktober 2025,  kl. 15:30 - 16:30

Sted

Indsigten, Det Kongelige Bibliotek, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C

Læser du det samme igen og igen? Har din overstregningstusch taget overhånd? 

Kom med på AU Studypedias workshop om gode læse- og notestrategier, så du lettere kan komme igennem et stort pensum og tage overskuelige noter.

Udviklingskonsulent Simone Brendstrup og studievejleder Lena Pradhan vil tage dig igennem emnet, så du får:  

  • inspiration til at udvikle strategier, som passer til dig og dit studie, 
  • mulighed for at afprøve forskellige teknikker, 
  • et rum til at dele erfaringer - både de positive og de frustrerende.

Alle er velkomne - uanset om du lige er startet på universitetet eller du er garvet studerende, der skal i gang med dit speciale. Du kan arbejde med emnerne ud fra det niveau, du er på.

Alle workshops foregår analogt uden nogen form for skærm. Du kan medbringe dine egne materialer, fx notesbog og skriveredskaber, men du kan også bruge af vores og møde op som du er.