Gratis sommerskoler i udlandet

HVOR VIL DU HEN?

+Mere end 15 gratis sommerskoler i Europa og Asien.

+Vil du foran eller har du brug for at indhente? Få ECTS point med hjem.

+Ansøgningsdeadline 15 marts

+Slides og optagelse af Infowebinar nu tilgængeligt (link nedenfor)

Det er gratis at tage på sommerskole igennem AU, du betaler kun flybillet og ophold - på flere af vores aftaler er der endda mulighed for stipendie.  

Information om hvor du kan komme hen og hvordan og hvornår du søger finder du nedenfor.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til summeruniversity@au.dk men læs gerne vores FAQ først for at se om du kan finde svar der. 

Vi har også lavet en facebook gruppe for AU studerende interesseret i sommer udveksling 2020, hvor i kan dele erfaringer, spørgsmål og viden med hinanden, før under og efter ansøgningsprocessen og opholdet. 

Du kan finde optagelse af infowebinaret her og hvis du bare vil have slides kan du se dem her (på webinaret bliver der spurgt om man godt kan uploade mere end en forhåndsgodkendelse i ansøgningsystemet og det kan man godt. Der bliver også spurgt om vi kan give information om, hvad tidligere studerende har fået godkendt tidligere år. Desværre kan vi ikke se om de har fået overført de kurser de har taget, så derfor er informationen ikke brugbar pt. Rådet er derfor at i søger forhåndsgodkendelser udfra jeres egen bedste overbevisning og lader det være op til studienævnet.

Seneste updates (14 februar 2020)

  • Desværre bliver udvekslingsaftalen med Vrije i Amsterdam ikke til noget. Til gengæld tilbyder de 250 Euro rabat til AU studerende, så et 3 ects point fag koster 900 Euro, og dem vil de fleste af jer nok skulle bruge 2 af for at kunne få noget merit der giver mening. Hertil kan du søge udlandsstipendium til at få dækket noget af udgifterne. Vi beklager til hvis du har satset på denne som en gratis mulighed. Hvis det er din absolutte første prioritet bør du stadig overveje muligheden for at søge ind direkte ved dem, som fee paying studerende, det er ikke sikkert det behøves at blive dyrt (900-1800 Euro minus evt. udlandstipendium). Se mere om at rejse ud på egen hånd og udlandsstiepdiet her. 
  • Til gengæld har vi nu 4 pladser på LUISS Rom, og ikke kun to som først annonceret
  • Hvis du har problemer med at finde detaljerede fagbeskrivelser for fag på universiteterne, som du skal bruge til forhåndsgodkendelserne, så prøv evt at skriv til universitetet om de har dem liggende et sted. Ofte har de, hvis ikke for 2020, nogle liggende fra 2019, som efter vores erfaring godt kan bruges til at søge forhånsgodkendelser med, da der sjældent er de store ændringer på fag der kører år efter år.
    Hvis du ikke kan komme igennem til et universitet, så skriv til os på summeruniversity@au.dk også ser vi om vi kan! Men skriv gerne selv til dem først, de fleste vil meget gerne hjælpe!
  • Der er desværre ingen updates på Barcelona og Berlin endnu, men vi tror stadig på det og håber meget snart på afklaring. Vi har mere eller mindre en mundtlig aftale med begge universiteter, resten er bureaukrati, som vi håber falder på plads snart.
  • Vi har desværre heller ikke fået en afklaring fra King's på GPA, men får vi også meget snart.